Vanvittig pilot: Vil styrte sit fly ned i supermarked

SENESTE: Piloten er nu landet. Er angiveligt sket på en mark, og personen er i live
En pilot har lørdag truet med at styrte sit lille fly ned i en Walmart i den amerikanske by Tupelo i delstaten Mississippi.
Det oplyser det lokale politi.
Ifølge en udtalelse fra Tupelos politi ringede piloten til alarmcentralen og "truede med bevidst at styrte ind i Walmart".
Politiet har evakueret det store supermarked og en butik ved siden af.
Tupelos politi har været i kontakt med piloten. Politiet oplyser dog hverken noget om pilotens identitet eller mulige motiv.
Ifølge politiet kom opkaldet fra piloten klokken fem lørdag morgen lokal tid.

På et kort fra hjemmesiden FlightAware, der overvåger fly, kan man se, at flyet har fløjet i cirkler i området over Tupelo.
Ifølge politiet er der tale om et fly, der har plads til seks eller syv passagerer.
Der bor omkring 40.000 mennesker i Tupelo.
