Krimi 5. september 2020

Vanvidsbilist undslap politiet

En bilist, der kørte over det dobbelt af det tilladte, formåede at undslippe politiet
Foto: Politi.dk (Arkivfoto)

Med hele 104 km/t. blæste en vanvidsbillist gennem Greve på Hundige Strandvej torsdag klokken 13.07.

Det er kun tilladt at køre 50 km/t. i timen på strækningen, hvorfor politiet forsøgte at standse bilen. 

Det var en lille, hvid personbil, med en mandlig kører, som kørte alt for hurtigt - og han nægtede tilmed at følge politiets anvisninger og stoppe køretøjet, hvorfor det udviklede sig til en biljagt. 

Efterlod bilen

Med foden solidt plantet på speederen drønede den mandlige bilist i nordlig retning ad Hundige Strandvej, Vejlebrovej, Gildbrovej og videre til Vildtbanestien, Ishøj.

Med politiet lige i hælene efterlod bilisten bilen. I alt fire mænd flygtede fra køretøjet til fods. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bilen var ikke meldt stjålet, hvorfor politiet har en mistanke om, hvem den mandlige bilist kan være. Han vil i den nærmeste fremtid blive sigtet og afhørt i sagen. 

Det skriver politiet i døgnrapporten. 

Sponsoreret indhold