Krimi3. januar 2024
Væltet på E45: Motorvej spærret
En sættevogn er onsdag middag væltet på E45 nær Hobro, og derfor er motorvejen spærret for trafik, oplyser politiet
Bilister, der skal køre på E45 i nordlig retning nord for Hobro, skal onsdag middag væbne sig med tålmodighed.
Her er en sættevogn nemlig væltet, og derfor er motorvejen spærret for trafik.
Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
- Hele motorvejen i nordlig retning er spærret, lyder det.
Politiet oplyser ikke, hvornår vejen forventes at genåbne.