Krimi16. august 2023

Væltede med sin hestevogn på bakken: Hastet på hospitalet

En 68-årig mand, der arbejder som kusk på Dyrehavsbakken, er onsdag kommet til skade i forbindelse med en hestevognsulykke
En kusk er onsdag kommet til skade efter hans hestevogn væltede på dyrehavsbakken.
En kusk er onsdag kommet til skade efter hans hestevogn væltede på dyrehavsbakken.
 Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

En kusk er onsdag eftermiddag kørt til hospitalet, efter at han var væltet med sin hestevogn i Dyrehaven nord for København.

Den 68-årige mand menes ikke at være kommet alvorligt til skade. Det oplyser Nordsjællands Politi på mediet X, der tidligere hed Twitter.

I Dyrehaven er der om sommeren adskillige hestevogne, som transporterer folk rundt i det populære område.

Uheldet skete, da kusken trak ud til siden for at give plads til en modkørende hestevogn.

Denne vogns hest opførte sig nervøst, og det fik den 68-åriges hest til at reagere, oplyser politiet.

Sponsoreret indhold