Krimi23. december 2020

Vaccineplan: Her har du overblikket

Regeringen og sundhedsmyndighederne holdt i eftermiddag pressemøde om den nye vaccineplan. Her kan du se, hvor mange og hvornår leverancerne kommer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pfizer.jpg
 Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu sker det endelig. Coronavaccinen er på vej efter et smitsomt og dødeligt efterår.

Den 27. december 2020 klokken 09.00 modtager de første ældre og svagelige borgere de første vaccine-stik på udvalgte plejehjem.

Alle danske borgere, som ønsker at modtage vaccinen, får to stik hver. Det er helt frivilligt om man ønsker at få vaccinen eller ej.

Danmark modtager vaccinerne nu på lørdag mellem klokken 02 og 12.

I første omgang får Danmark 9750 doser. Ugen efter kommer 38.025, og ugen efter igen kommer der 47.775 doser hver uge indtil marts 2021.

I går lagde Danmark billet ind på 2,6 millioner flere doser fra Pfizer/BioNTech, og 6. januar forventes Moderna-vaccinen at blive godkendt.

Sundhedsministeren holder virtuelle møder mellem jul og nytår, hvor restriktionerne skal vendes. Det er endnu for tidligt at sige, om de skal forlænges eller udløbe.

De første vacciner bliver givet på disse udvalgte plejehjem:

Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense.

Sponsoreret indhold