Krimi7. marts 2019

V-politiker døde i sin celle: Nu er ligsyn afsluttet

Nu er det retslægelige ligsyn af loaklpolitikeren René Kauland afsluttet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_local_eyes.jpg
 Foto: Local Eyes

Onsdag morgen blev den 41-årige Venstre lokalpolitiker René Kauland, der stod tiltalt i en voldsom sag, fundet død i sin celle i Slagelse Arrest.

Han skulle have mødt i retten samme dag titalt for drabsforsøg på sin ekskæreste og grov vold mod kvindens ni-årige datter.

Nu er det retslægelige ligsyn af den 41-årige mand afsluttet. Det skriver Ekstra Bladet.

- Vi har ikke fundet noget mistænkeligt, og der er intet, der tyder på, at en forbrydelse har fundet sted. Selve dødsmåden og dødsårsagen udtaler vi os ikke om, siger Mads Justesen, der er politikommisær hos politiet i Næstved til bladet.

- Dødsmåde og dødsårsag er os bekendt, så der bliver ikke tale om obduktion, siger Mads Justesen videre til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2019-02-26_15_25_33-rene_kauland_-_google-soegning.jpg

René Kauland var lokalpolitiker for Venstre (foto: Greve kommune)

Du kan se flere billeder på Localeyes.dk

Kriminalforsorgen har ingen kommentarer til, hvordan det kunne ske, at lokalpolitikeren kunne afgå ved døden i cellen.

Sagen, der var berammet til fem dage, skulle være startet i i Retten i Roskilde onsdag morgen klokken 9.30, men blev altså aflyst en time før.

Først senere på dagen kom det frem, at René Kauland var blevet fundet død i sin celle i Slagelse Arrest samme morgen.

Offer i livsfare

Drabsforsøget skete tilbage i maj sidste år.

Her lå den 43-årige kvinde og hendes datter og sov i huset i Greve, da en maskeret gerningsmand knuste en rude og kom ind i soveværelset.

Ifølge anklageskriftet slog han den 43-årige kvinde gentagenede gange i hovedet med et tungt slagvåben. Anklagemyndigheden mener, at han havde til hensigt at dræbe.

Kvinden, som tidligere havde været kæreste med lokalpolitikeren, fik brud på arme, ben, ribben og halspulsåren. Og var efterfølgende i livsfare.

Den ni-årige datter blev også slået i ansigtet med det tunge slagvåben. Forholdet blev skønnet til legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Siden sin anholdelse i maj sidste år sad René Kauland varetægtsfængslet, fordi en dommer havde vurderet, at beviserne i sagen var så belastende.

Sponsoreret indhold