USA i chok: Wess Roley myrdede to brandfolk

LÆS OGSÅ: To personer er dræbt i formodet skyderi mod brandfolk i Idaho
Selv for en nation, der er alt for vant til masseskyderier, er USA lige nu rystet i sin grundvold over en ung mands handlinger.
Ifølge politiets foreløbige efterforskning satte 20-årige Wess Roley søndag ild til et skovområde i delstaten Idaho.
Det gjorde han med ét formål: At skyde og dræbe så mange brandfolk som muligt, når de rykkede ud for at slukke branden.
Med en præcisionsriffel nåede han at dræbe to og såre en, inden det gik op for dem, hvad der skete.
Efterfølgende rykkede op mod 300 politifolk ud, og det førte til en ildkamp, inden han tilsyneladende tog sit eget liv. Branden hærger stadig området.
Nu fortæller hans chokerede og sørgende forældre til avisen New York Post, at de på ingen måder havde set det komme.
- På nuværende tidspunkt vil vi, familien til Wess Roley, gerne udtrykke vores dybeste medfølelse til familierne til dem, hvis liv blev taget, og til samfundet i Coeur d’Alene som helhed, siger familien gennem en advokat.
- Der findes ingen ord, der kan rumme denne tragedie og de uendelige tab, som de berørte af dette skyderi har lidt. Vi forstår ikke, hvorfor det skete, eller hvordan det kunne ske.
- Vores hjerter og sjæle er knuste over tabet og smerten – både for dem, der er ramt, og for vores eget tab, lyder det fra familien.
Ifølge mediet lagde han billeder af sig selp på sociale medier får timer inden angrebet, og skrev: - Nu går jeg på jagt.
Billederne kan ses øverst i artiklen.