Krimi15. juli 2023 (opd. 22. juli 2023)

USA i chok: Har denne arkitekt dræbt UTALLIGE kvinder?

Myndighederne i USA mener, at man nu har pågrebet den seriemorder, der står bag en stribe uhyrlige drab på kvinder. Et stykke pizza og et hårstrå har formentlig fældet den formodede morder, der er arkitekt
Denne respekterede arkitekt blev torsdag aften anholdt. Politiet mistænker, at han – Rex Heuermann – har dræbt en række kvinder. 
Denne respekterede arkitekt blev torsdag aften anholdt. Politiet mistænker, at han – Rex Heuermann – har dræbt en række kvinder.
 Foto: Privat

I over 10 år har politi og beboere frygtet, at en seriemorder var på spil. Og noget tyder nu på, at der har været noget om snakken.

For kort tid siden har politiet på Long Island således anholdt en mand, som de mener står bag en række uhyrlige drab.

Den formodede gerningsmand er en velrenommeret arkitekt. Han er 59 år gammel, gift og far til to børn.

Rex Heuermann fotograferet efter sin anholdelse.
Rex Heuermann fotograferet efter sin anholdelse. Han blev anholdt torsdag aften på Manhattan i New York.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og så mener politiet i Suffolk County altså også, at han – Rex Heuermann – står bag mindst tre ud af de ti drab, som har fundet sted på øen Long Island de seneste 10 år.

Politiet frygter dog også, at han kan have flere af de uopklarede drab på samvittigheden.

Det skriver CNN.

Sagen er blevet døbt ”Gilgo Beach-mordene”, da alle ofre er blevet fundet langs en vej i netop det område.

Maureen Brainard-Barne, Melissa Barthelemy, Megan Waterman og Amber Lynn Costello er alle blevet fundet døde i området. 
Maureen Brainard-Barne, Melissa Barthelemy, Megan Waterman og Amber Lynn Costello er alle blevet fundet døde i området.
 Foto: Scanpix Denmark

Første offer blev fundet i 2010. Her begyndte amerikansk politi at lede efter 24-årige Shannan Gilbert. Den unge sexarbejder forsvandt samme år, efter hun forlod en klients hus i Oak Beach.

Under eftersøgningen af den unge kvinde gjorde man dog andre grufulde fund.

Dette billede fra december 2011 viser efterforskere, der leder efter resterne af et af ofrene: Shannan Gilbert.
Dette billede fra december 2011 viser efterforskere, der leder efter resterne af et af ofrene: Shannan Gilbert.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Først fandt man liget af 24-årige Melissa Barthelemy. To dage senere fandt man så yderligere tre lig: Megan Waterman, 22, Amber Lynn Costello, 27, og Maureen Brainard-Barnes, 25.

I alt har politiet fundet ligdele fra i alt 11 ofre. 10 af ofrene er kvinder.

Indtil nu har politiet ikke haft mistænkte i sagen, men man har hele tiden arbejdet ud fra en teori om, at der kunne være tale om samme gerningsmand. Dette på baggrund af at ofrene blev fundet i samme område – og ofte liggende på samme måde:

– De fire ofre blev fundet i positioner, der ligner hinanden, de var bundet på samme måde med enten bælter eller tape, og de var svøbt i samme lærredsstof, siger Ray Tierney, der er anklager i sagen ifølge AFP.

Politiet finkæmmer hjemmet, der tilhører den mistænkte seriemorder. 
Politiet finkæmmer hjemmet, der tilhører den mistænkte seriemorder.
 Foto: Ritzau Scanpix

I mere end et årti havde politiet svært ved at få et gennembrud i sagen, så sidste år blev der nedsat en særlig arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre FBI – og det gav pote.

Data fra en mobiltelefon, som man mente var morderens, var det, der i første gang ledte efterforskerne på sporet af den 59-årige arkitekt.

Det var i dette område, at ti lig blev fundet over en årrække. Politiet mener, at samme gerningsmand kan stå bag. 
Det var i dette område, at ti lig blev fundet over en årrække. Politiet mener, at samme gerningsmand kan stå bag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Herefter valgte man at sætte en omfattende overvågning af manden og hans familie i gang – og det har altså resulteret i afgørende beviser mod manden, fastslår anklagemyndigheden.

Undervejs har man blandt andet fundet dna-spor fra Rex Heuermann på resterne af en pizza, han havde smidt i sin skraldespand. Disse dna-spor er blevet sammenholdt med et hår, der blev fundet i en af gravene, hvor et offer blev fundet. Der er tilsyneladende et match.

Resterne af denne pizza er sikret som en del af bevismaterialet. Den indeholder dna fra den formodede morder. 
Resterne af denne pizza er sikret som en del af bevismaterialet. Den indeholder dna fra den formodede morder.
 Foto: Ritzau Scanpix

Man har desuden fundet uhyggelige – og mistænkelige – søgninger på mandens computer. Mindst 200 påfaldende søgninger er blevet fundet, fortæller politiet:

"Hvorfor er morderen fra Long Island ikke blevet fanget", skulle en af søgningerne lyde.

På hans computer har man angiveligt fundet en hel del "torturporno", hvor kvinder foregiver at blive mishandlet, voldtaget og myrdet.

Dette overvågningsbillede viser den formodede gerningsmand Rex A. Heuermann.
Dette overvågningsbillede viser den formodede gerningsmand Rex A. Heuermann.
 Foto: Ritzau Scanpix

På et pressemøde oplyser politiet også, at efterforskningen har vist, at mandens kone og børn var bortrejst, når forbrydelserne fandt sted. Desuden bor han kun omkring 20 minutters kørsel fra det sted, hvor ligdelene blev fundet. Vidner har endda set hans bil i nærheden af en af de dræbtes hjem.

Alt dette har altså nu fået politiet i Suffolk County til at konkludere, at Rex Heuermann er morder.

Arkitekten nægter sig skyldig.

Sponsoreret indhold