Krimi17. november 2022

USA i chok: Fire roommates knivdræbt i mystisk drabssag

En frygtelig sag i Idaho, hvor fire unge studerende er blevet dræbt i deres hjem, sender chokbølger igennem USA kort før Thanksgiving
De fire unge Kaylee Goncalves (nederst tv.), Madison Morgen (øverst tv.), Ethan Chapin (midten) og Xana Kernodle (tv) er blevet slået ihjel på bestialsk vis, og drabene har sendt chokbølger igennem USA. nbsp;
De fire unge Kaylee Goncalves (nederst tv.), Madison Morgen (øverst tv.), Ethan Chapin (midten) og Xana Kernodle (tv) er blevet slået ihjel på bestialsk vis, og drabene har sendt chokbølger igennem USA.
 Foto: Instagram

Stor mystik har bredt sig i den amerikanske delstat Idaho, efter det i søndags kom frem, at fire universitetsstuderende i deres tyvere er blevet brutalt myrdet i deres hjem i byen Moscow.

Ethan Chapin, 20, Madison Mogen, 21, Xana Kernodle, 20, og Kaylee Goncalves, 21, blev søndag fundet dræbt i deres fælles hjem lidt uden for campus.

De fire studerede på det samme universitet og var roommates. Der boede i et hus med seks soveværelser et stykke væk fra campus sammen med to andre.

Dagen efter mordene blev al undervisning på universitet aflyst.

En sag som flere amerikanske medier har dækket. Heriblandt The New York Post, People og Daily Mail.

Isoleret og målrettet

Som om sagen ikke er frygtelig nok i sig selv, så er gerningsmanden stadig ikke fundet eller pågrebet.

Politiet har desuden heller ikke fundet frem til hverken motiv eller mordvåben.

Tidligere på ugen var Moscows borgmester Art Bettge ude at fortælle medierne, at de stadig ledte efter motivet, der kunne være både et “røveri, der var gået galt” eller “et affektdrab”.

Madison Mogen (tv) og Kaylee Goncalves har været veninder siden barndommen. Nu studerede og boede de sammen. Desværre døde de også sammem.
Madison Mogen (tv) og Kaylee Goncalves har været veninder siden barndommen. Nu studerede og boede de sammen. Desværre døde de også sammem.

Derfor vidste universitetsbyens beboer ikke, om de selv kunne vide sig trygge, eller om der var en gal gerningsmand, som løb rundt og spredte frygt.

Senere er efterforskerne dog kommet frem til, at der er tale om et “isoleret og målrettet angreb”, og derfor skal andre borgere ikke være bekymrede.

På bar bund

Tre dage efter drabene ledes der stadig efter mordvåbnet.

25 mand fra politiet og FBI er sat på sagen, og det er blevet meldt ud, de forventer, det er en kniv, der er blevet brugt som mordvåben.

En lokal butiksejer fortæller også til medierne, at han havde besøg af politiet, der spurgte, om han solgt en “Rambo-lignende” kniv.

Det afviste han dog at have til salg i sin butik.

Derfor opfordrer de også alle, der ved noget, til at fortælle det til politiet.

– Vi undersøger alle, hvert et tip vi får og enhver ledetråd, der kommer. Der er ikke nogen, vi ikke kommer til at tale med, fortæller politichefen James Fry.

– Der er ikke nogen, vi ikke kommer til at afhøre, og der ikke nogen, vi ikke kommer til at efterforske.

Roommates var hjemme

Men hvordan kunne det ske? Det er det spørgsmål, flere mennesker har stillet de seneste par dage.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Indtil videre ved vi, at Ethan Chapin og Xana Kernodle havde været til en fest på campus den aften, mens Madison Mogen og Kaylee Goncalves havde været på en bar i byen, inden de kom hjem klokken kvart i to om søndagen. Hvad der er sket efterfølgende, ved man endnu ikke.

Xana og Ethan var både roommates og kærester. 
Xana og Ethan var både roommates og kærester.
 Foto: Instagram

Politichef Fry fortæller, at huset ikke bærer præg af, at nogen har tiltvunget sig adgang. Efterforskerne er endnu ikke sikre på, hvorvidt døren var ulåst på gerningstidspunktet.

Mystikken omkring mordene er ikke blevet mindre, efter det kom frem, at de to sidste roommates var hjemme, mens drabene foregik.

Og selv om det er kommet frem, at drabene blev begået mellem klokken tre og fire søndag morgen, var det først mange timer senere, at der blevet ringet 911.

Politiet vil ikke fortælle, om det var en af to kvindelige roommates, der havde ringet, da ligene blev fundet, og de vil heller ikke røbe yderligere informationer.

Et af ofrenes mor, Ethans mor Sarah Chapin, har dog fortalt et nyhedsmedie, at det var en ven, der opdagede ligene i hjemmet på King Road og ringede efter hjælp.

Selv om politiet ikke vil røbe meget, har de dog fortalt, at de to overlevende samboer ikke er mistænkte og samarbejder med efterforskerne i opklaringen af drabet.

Xana Kernodle læste marketing og var en del af universitetsforeningen Pi Beta Phi. Ethan Chapn læste fritidsstudier, sport og turisme og var et medlem af Sigme Chi-foreningen. 
Xana Kernodle læste marketing og var en del af universitetsforeningen Pi Beta Phi. Ethan Chapn læste fritidsstudier, sport og turisme og var et medlem af Sigme Chi-foreningen.
 Foto: Instagram

Forældre kritiserer

At politiet ikke er mere åbne omkring deres efterforskning, er blevet mødt med kritik.

Ethan Chapins far har været ude at revse både det lokale politi samt universitet for ikke at være mere åbne omkring deres viden.

Han mener, at når ingen får noget at vide, åbner det op for konspirationsteorier om, hvad der er sket og hvorfor.

Kaylee Goncalves læste almene studier og var en del af Alpha Phi, mens veninden Madison Mogen læste marketing sammen med Xana og også var en del af Pi Beta Phi. 
Kaylee Goncalves læste almene studier og var en del af Alpha Phi, mens veninden Madison Mogen læste marketing sammen med Xana og også var en del af Pi Beta Phi.
 Foto: Instagram

"Det værste nogensinde"

Og selv om der kan florere forskellige frygtelige konspirationsteorier om, hvad der mon er sket, så fortæller myndigheder også til Daily Mail, at gerningsstedet er noget af “det værste de nogensinde har set”.

Mediet har snakket med politi, der fortæller, at ofrene blødte voldsomt, og de bringer også et billede, hvor man kan se, blod der dryppet ned på ydersiden af huset, hvor de frygtelige drab har fundet sted.

Sponsoreret indhold