Krimi14. juli 2023 (opd. 22. juli 2023)

USA holder vejret: Er frygtet seriemorder endelig fanget?

Amerikansk politi har anholdt en arkitekt, som tilsyneladende har begået en stribe uhyrlige drab på kvinder de sidste mange år
Politiet offentliggjorde på et tidspunkt dette billede, der viser ofrene for den såkaldte "Gilgo Beach-morder". Nu har man forhåbentlig pågrebet seriemorderen. 
Politiet offentliggjorde på et tidspunkt dette billede, der viser ofrene for den såkaldte "Gilgo Beach-morder". Nu har man forhåbentlig pågrebet seriemorderen.
 Foto: Politi

I over 10 år har politi og beboere frygtet, at en seriemorder var på spil. Og noget tyder nu på, at der har været noget om snakken.

For kort tid siden har politiet på Long Island således anholdt en mand, som man mener står bag en række uhyrlige drab på kvinder. Drabene er begået over de seneste 10 år.

Det skriver flere New York Post.

Sagen er blevet døbt ”Gilgo Beach-mordene”, da alle ofre er blevet fundet langs en vej i netop det område.

Første offer blev fundet i 2010. Her begyndte amerikansk politi at lede efter 24-årige Shannan Gilbert. Den unge sexarbejder forsvandt samme år, efter hun forlod en klients hus i Oak Beach.

Crime laboratory officers arrive to the house where a suspect has been taken into custody on New York's Long Island in connection with a long-unsolved string of killings, known as the Gilgo Beach murders, Friday, July 14, 2023, in Massapequa, N.Y. (AP Photo/Eduardo Munoz Alvarez)
Politiet ransager huset, der tilhører den formodede gerningsmand.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Under eftersøgningen af den unge kvinde gjorde man dog andre grufulde fund.

Først fandt man liget af 24-årige Melissa Barthelemy. To dage senere fandt man så yderligere tre lig: Megan Waterman, 22, Amber Lynn Costello, 27, og Maureen Brainard-Barnes, 25.

I alt har politiet fundet ligdele fra i alt 11 ofre. 10 af ofrene er kvinder.

Under efterforskningen valgte politiet i maj sidste år at offentliggøre et alarmopkald fra 24-årige Shannan Gilbert. Hun foretog opkaldet til alarmcentralen fra en klients hjem i Oak Beach kort før hun forsvandt i 2010.

- Der er nogen efter mig, fortalte hun gentagne gange alarmoperatøren.

Det lykkedes dog aldrig at finde ud af, hvem Shannan Gilbert hentydede til.

Nu har politiet dog anholdt en formodet gerningsmand.

Ifølge New York Post er der tale om 59-årige Rex Heuermann. Han er gift og arbejder som arkitekt, skriver det amerikanske medie.

Det vides ikke, hvordan han forholder sig til de uhyggelige anklager.

Sponsoreret indhold