Krimi11. juli 2023

Ups! Påvirket bilist kørte den gale vej i McDrive

En 28-årige bilist havde ikke helt styr på konceptet i McDrive - det kostede ham en tur med politiet
Manden blev taget med af politiet 
Manden blev taget med af politiet
 Foto: Ritzau Scanpix

Med lysende pile og store skilte skulle man tro, at var rimelig nemt for de fleste at finde den rette vej igennem McDonads' Drive in.

Og de fleste ved da også, at man betaler først for bagefter at få udleveret sin burger.

Men det koncept var tydeligvis helt nyt for en 28-årig mand, eller også var hovedet måske ikke helt klart. Han overså i hvertfald samtlige skilte og tog den gale vej rundt i McDriven.

Det skriver TV2 Nord.

Det fik personalet inde i fastfood-restauranten til at spærre øjnene op, mens andre valgte at kontakte politiet og fortælle om den noget aparte opførsel.

- Man studser jo over den, fordi han kører den forkerte vej. Derfor sender vi en patrulje, der tester føreren af bilen, og han giver udslag for langt over det tilladte. Vi oretager også en narkotest på ham, og den viser, at han også er påvirket af et euforiserende stof, siger Anders Nielsen fra efterforskningsenheden i Vesthimmerland til det lokale medie.

Udfra historien at dømme nåede den 28-årige påvirkede mand altså ikke at få noget i skrutten, før politiet tog ham med til sygehuset i Hobro. Her fik han foretaget en blodprøve for at få klarlagt hans promille og i øvrigt hvilket stof, han var påvirket af.

Sponsoreret indhold