Annonce
Krimi24. sep. 2025 (opd. 24. sep. 2025)

Unge pædofiljægere får lange straffe for planlagt og ydmygende vold

Retten i Helsingør afsagde tirsdag dom i en sag, hvor unge tilstod, at de havde lokket mænd i baghold med en falsk profil på Grindr
Af: Ritzau
Retten i Helsingør
De unge mænd havde ved Retten i Helsingør tilstået forholdene - det koster dem nu lange fængselsstraffe.
 Foto: Mikael Rieck/Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: Reality-influencer tiltalt med datter i vild sag: Vold, trusler, våben og narkokørsel

Det var planlagt, ydmygende, og så havde det helt eller delvist baggrund i ofrenes seksualitet.

Sådan lød det tirsdag eftermiddag, da en dommer ved Retten i Helsingør afsagde dom i en såkaldt pædofiljægersag.

En 18-årig mand og en 16-årig dreng blev idømt henholdsvis fire år og to års fængsel i sagen, der blev ført som en tilståelsessag.

De fire overfald, som sagen drejer sig om, fandt sted forskellige steder i Nordsjælland sidste år. Den 18-årige tog del i alle fire overfald, mens den 16-årige deltog ved to af overfaldene.

En anden 18-årig tilstod i sommer sin rolle i sagen og blev idømt tre år og seks måneders fængsel. Han tilstod blandt andet, at han agerede lokkedue for mænd, som de unge var kommet i kontakt med på datingappen Grindr, der hovedsageligt henvender sig til homoseksuelle.

Annonce

Her udgav de sig for at være en 14-årig homoseksuel dreng, og når ofrene mødte op, blev de udsat for vold, frihedsberøvelse og i nogle tilfælde røveri.

Dele af overfaldene blev også filmet, og den 18-årige har i overensstemmelse med anklagen mod ham tilstået, at han kaldte et af ofrene for "pædofil" og "et klamt homosvin", mens overfaldet stod på.

Han forklarede, at han sammen med den 18-årige, der blev dømt i sommer, var blevet inspireret til det første overfald af videoer på det sociale medie TikTok.

Annonce

- Jeg har ikke taget stilling til, om I er skyldige. Det har I erkendt, sagde dommeren ved domsafsigelsen.

Hun fortalte også, at det er en skærpende omstændighed, at overfaldende var planlagte, skete i forening, havde en ydmygende karakter, og at de helt eller delvist havde baggrund i ofrenes seksualitet.

Hun nævnte, at det i strafudmålingen har været en formildende omstændighed, at de dømte var 16 og 17 år på gerningstidspunktet, og at de har gode personlige forhold.

Annonce

Tre andre unge deltog ifølge politiet også i nogle af overfaldene. En domsmandssag mod dem blev indledt fredag i sidste uge. Der ventes at falde dom til oktober.

De to har taget sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Annonce

Sponsoreret indhold