Krimi13. august 2022

To unge fængslet: Forsøgte at dræbe

Der er tale om en 17-årig og en 21-årig mand
Politiet var massivt til stede, da skyderiet fandt sted kort tid efter, at tre var blevet dræbt under et skyderi i Field's i den anden ende af København.
Politiet var massivt til stede, da skyderiet fandt sted kort tid efter, at tre var blevet dræbt under et skyderi i Field's i den anden ende af København.
 Foto: Presse-fotos.dk

En dreng på 17 og en mand på 21 mistænkes for at have deltaget, da der i midten af juli blev skudt i Københavns Nordvestkvarter.

Lørdag er de begge blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 24 dage af en dommer i Københavns Byret, oplyser politiet til Ritzau.

Ifølge Ekstra Bladet blev de to anholdt fredag eftermiddag. De blev sigtet for drabsforsøg, da de lørdag formiddag blev fremstillet i retsmødet om fængsling.

Sigtelsen blev læst op i retten, hvor Ekstra Bladet var til stede.

Her fremgår det, at skuddene den 15. juli var rettet mod en bil med et ukendt antal personer, og at det var planlagt og udført i forening eller efter fælles forståelse med flere mistænkte medgerningsmænd.

Der blev fundet flere patronhylstre i området, men det er først nu, at de to mulige gerningsmænd er anholdt og fængslet.
Der blev fundet flere patronhylstre i området, men det er først nu, at de to mulige gerningsmænd er anholdt og fængslet.
 Foto: Presse-fotos.dk

Efter oplæsningen blev dørene lukket, og det vides ikke, hvem politiet mener, at de havde til hensigt at slå ihjel, eller hvad motivet er.

Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvordan de to unge forholder sig til sigtelsen.

Skyderiet fandt sted om aftenen den 15. juli på Frederiksborgvej. Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 21. Ingen blev ramt.

Efterfølgende fortalte Jens Skovbjerg, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, at der var affyret flere skud.

- Vi kommer frem til stedet og finder nogle patronhylstre og kan konstatere, at der er affyret mindst ti skud, sagde han.

Sponsoreret indhold