Krimi13. november 2023

Unge drenge truet med hammer: Fik frarøvet deres telefoner

Søndag blev to grupper af unge drenge i Skødstrup udsat for lignende røverier
Politi patruljevogn politibil nummerpladegenkendelse. Politiets nye farver på patruljevogne pr. efteråret 2023, hvor de mørkeblå stafferinger afløses af en lysere, reflekterende blå. Arkivfoto: Michael Bager
Politiet fik søndag flere anmeldelser om røverier mod unge drenge i Skødstrup ved Aarhus.
 Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Natten til søndag modtog Østjyllands den første anmeldelse. To drenge på 15 og 16 år fortalte, at de omkring klokken 01.20 var blevet frarøvet deres telefoner på Grenåvej.

Manden havde truet dem med en hammer. Og efterfølgende løbet fra stedet.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Og sønadg eftermiddag var den så gal igen. Her fortalte to 14-årige drenge, at de var blevet kontaktet af en mand foran Netto ved Grenåvek.

Manden havde truet dem verbalt til at udlevere deres telefoner og et kreditkort.

Han forsøgte efterfølgende forgæves at hæve penge på kortet.

Østjyllands Politi efterforsker nu de nærmere omstændigheder omkring røverierne.

Sponsoreret indhold