Krimi22. januar 2020

Ung mor tilstår: Kvalte sine tre små børn ihjel

Politiet i Phoenix har anholdt en 22-årig kvinde og sigtet hende for drab på sine tre små børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_3.jpg
 Foto: Maricopa County Sheriff

Da politiet ankom til stedet, blev de mødt af moren, faren til børnene og et andet familiemedlem. Politiet fandt alle tre børn livløse i stuen.

Trods forsøg på livreddende førtehjælp blev de tre børn erklæret døde allerede i huset.

Kvinden erkendte ifølge politiet at have stået bag drabet på sin 3-årige søn og sine to små døtre på to og syv måneder. Og at hun efterfølgende anbragte børneligene i sofaen, så det så ud som om, at børnene bare tog en lur.

Det skriver abc15.

Tragedien bliver ikke mindre af, at den treårige søn angiveligt overværede sin mor dræbe lillesøsteren med de bare næver.

Drengen var på det tidspunkt godt klar over, at noget var helt galt, og han bad flere gange sin mor om at stoppe og forsøgte at slå hende.

Det fik hende til at tage livet af sønnen, der kæmpede for sit liv, mens hun sang for ham.

Hun gav ifølge Reuters det sidste barn en flaske mælk, for herefter at kvæle det ihjel.

Det var et familiemedlem, der fandt de livløse børn i sofaen, og personen slog alarm med det samme.

Politiet har endnu ikke oplyst et motiv til det brutale og hjerteskærende drab.

Kvinden var dog kendt blandt naboere for at tage hårde stoffer.

Sponsoreret indhold