Krimi24. januar 2020

Ung mand tiltalt for voldtægt: Du skal ikke vække min mor

En ung mand er tiltalt for voldtægt af en ung kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_roskilde_0.jpg
 Foto: Aller Media

Retten i Roskilde skal i næste uge behandle en yderst voldsom voldtægtssag.

Her er en ung mand tiltalt for at have tævet, voldtaget og truet en ung kvinde på livet under en voldtægt.

Den 8. juni sidste år overfaldt den unge mand kvinden. Han tvang hende til at åbne en dør ind til en adresse på Sjælland.

Det skriver B.T.

Da de to personer kom ind på den ukendte adresse væltede han kvinden ned på gulvet. Her tæskede han kvinden med utallige slag og spark i ryggen.

Kort tid efter forsøgte han at kvæle hende med en plasticpose, der havde en snørelukning. Ifølge B.T. der har fået aktindsigt i anklageskriftet, mistede kvinden bevidstheden, da manden efter kvælningsforsøget med posen tog kvælertag på hende.

I alt varede mandens overfald på kvinden otte timer.

’Skærer øjnene ud’

På et tidspunkt under mandens grove overfald tvang han den unge kvindes hoved ned i en gryde med vand. Men ifølge politiet stoppede manden ikke sine grusomheder der.

Flere gange truede han hende også med en kniv, som han satte op til hendes hals.

Her skal han have sagt:

’Hvis du ikke gør som jeg siger, så skærer jeg øjnene ud på dig’, skriver B.T.

Voldtægt på anden adresse

Det første overfald startede klokken to om natten og forsatte til klokken seks om morgenen. Men kvindens lidelser stoppede ikke der.

Manden valgte at tvinge kvinden ind i en bil. Fra den unavngivne adresse på Sjælland kørte manden nu kvinden mod hendes vilje til et hus i nærheden, hvor han voldtog hende.

Ifølge anklageskriftet skal manden have sagt her:

’Hvis hun skreg, og hans mor hørte det, ville han gå ind og stikke hende ned, og bagefter ville han komme ind på værelset og låse døren og give hende, hvad hun skulle have for at have råbt efter hjælp.’

Efter det grusomme overfald truede han hende på livet, hvis hun kontaktede politiet.

Ifølge B.T. vides det ikke, hvordan man forholder sig til anklagerne.

Sponsoreret indhold