Krimi8. januar 2021

Ung mand stukket med kniv ved Odense Banegård

En 18-årig mand er tosdag aften blevet stukket i låret - en 15-årig og 17-årig blev siden anholdt i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Interne stridigheder mellem et par unge drenge eskalerede torsdag aften, da en 18-årig blev stukket med kniv i låret ved Odense Banegårdscenter.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi til TV2.

Han understreger dog, at knivstikkeriet ikke er livstruende. Meldingen fik politiet omkring klokken 20.49 torsdag aften, og allerede kort derefter blev de to formodede gerningsmænd pågrebet tæt ved Banegårdscenteret.

Også den mindre kniv, der blev brugt til overfaldet, blev fundet tæt på gerningsstedet.

De to anholdte er en 15-årig og en 17-årig, hvoraf den sidstnævnte erkendte at have ført kniven. Det er nu op til politiets jurister at afgøre, om den unge mand – der i forvejen er kendt af Fyns Politi - skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Den 15-årige blev efterfølgende løsladt.

Overfaldet skete som følge af en intern stridighed med den 18-årige.

Sponsoreret indhold