Krimi6. november 2019

Ung mand myrdede Grace på hendes fødselsdag – og tog på Tinder-date bagefter

Britiske Grace Millane blev på brutal vis myrdet på sin fødselsdag i december sidste år, mens hun var på backpackertur i New Zealand. Nu er retssagen mod hendes formodede morder gået i gang - og der er allerede dukket mange hårrejsende detaljer op
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega320974_005.jpg
 (Foto: MEGA)

Det skulle have været hendes livs rejse. I stedet endte hun med at blive myrdet på brutal vis.

I december sidste år blev britiske 22-årige Grace Millane myrdet, mens hun var på backpackertur i New Zealand.

Nu er sagen mod hendes formodede morder – en 27-årig lokal mand som hun mødte på Tinder – så gået i gang i den newzealandske by Auckland.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega320974_002.jpg
 (Foto: MEGA)

Grace blev myrdet på sin 22-års fødselsdag. Foto: MEGA

Her er der netop dukket hårrejsende detaljer op om drabet, der fandt sted i den 27-årige mands hotelværelse, hvor han boede. Det er blandt andet kommet frem, at den 27-årige mand ifølge anklagen søgte på ord som ”hvordan skiller man sig af med et lig” kort efter, at han ifølge anklagen havde kvalt Grace til døde.

Det er også netop kommet frem, at den unge mand blot timer efter drabet tog på en ny Tinder-date.

Det skriver Daily Mail.

Den grufulde sag tog sin begyndelse i december sidste år, hvor Grace – der stammede fra Essex i England – var i gang med sin backpackertur i New Zealand.

- Min date går godt

Den 1. december var den unge kvinde taget på en Tinder-date med den nu tiltalte mand. De besøgte flere barer rundt om i Auckland, hvor de drak drinks og hyggede sig.

Under den netop igangsatte retssag er det kommet frem, at Grace på et tidspunkt den skæbnesvangre aften skrev til en ven i England for at fortælle, at daten gik godt.

- De virkede til at have det godt i hinandens selskab, fortæller anklager i sagen, Robin McCoubrey.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega320974_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Grace var studerende og havde mod på livet. Hun blev kun 22 år. Foto: MEGA

Overvågningskameraer fra de forskellige barer havde også filmet parret, mens de sad sammen.

- Grace nød tydeligvis daten på dette her tidspunkt. Det er tydeligt, at det lå i luften, at de begge forventede, at der ville blive dyrket sex, tilføjer anklageren.

Bekymret over fødselar

Dagen efter daten blev Graces familie og venner bekymrede. Det var den unge kvindes fødselsdag, men hun takkede ikke som vanligt og forventet for deres fødselsdagshilsner.

Indtil da havde familien ellers været i daglig kontakt med den britiske backpacker, der var ankommet til New Zealand fra Peru den 20. november.

Familien slog derfor alarm til myndighederne, der efterlyste hende. Under politiets eftersøgen blev den nu tiltalte mand også afhørt.

Han erkendte på det tidspunkt, at han havde tilbragt aftenen sammen med Grace, men fastholdt, at de havde sagt farvel til hinanden, før han kom hjem til sit hotelværelse.

Den 27-årige mand ændrede dog efterfølgende forklaring, da efterforskerne gjorde flere grufulde – og vigtige – fund i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega335441_014.jpg
 (Foto: MEGA)

Begravelsen af Grace i hendes hjemby. Foto: MEGA

For eksempel fandt man Graces lig 9. december et stykke uden for Auckland. Desuden kunne politiet fremvise overvågningsbilleder fra den 27-åriges hotel, der viste, at han havde Grace med sig, da han vendte hjem til sit hotelværelse på CityLife hotel.

Den nu tiltalte mand erkendte derfor efter få dage, at han havde dyrket sex med Grace – men at det var hende, der havde været hårdhændet den aften.

- Hun hoppede oven på mig og begyndte at vise, hvordan hun ville have det. Hun holdt rundt om min hals og trykkede mig ned.

- Vi begyndte nok at have lidt mere hård sex. Vi endte på gulvet, hvor vi fortsatte med at have sex, fortalte den nu tiltalte mand. Han tilføjede, at samlejet også involverede, at de slog og bed hinanden.

- Hun bad mig om at holde hendes arme hårdt, og hun forlangte, at jeg holdt om hendes hals og fortsatte. På det tidspunkt var vi færdige, og jeg gik i bad, fordi jeg svedte, forklarede den 27-årige mand under en afhøring.

Han fastholdt under sin afhøring – og fastholder stadig – at han ikke ved, hvorfor eller hvordan Grace døde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega320974_006.jpg
 (Foto: MEGA)

Grace sammen med familien. Foto: MEGA

- Jeg husker kun, at jeg faldt i søvn i badet, og at jeg så vågnede op. Jeg kravlede tilbage i sengen og troede først, at Grace var gået.

- Jeg vågnede op næste dag og opdagede, at hun lå på gulvet. Jeg kunne se, at der kom blod ud fra hendes næse.

Søgte på grusomme ord

Under retssagen er det nu kommet frem, at den tiltalte ifølge anklagen ikke var faldet i søvn.

I stedet søgte han omkring klokken 1:30 om natten på ord, der indikerede, at han var velvidende om, at Grace var død – og at han formentlig selv stod bag drabet.

Han søgte blandt andet på Waitakere Ranges, som er det område, hvor liget af Grace blev fundet 9. december. Desuden søgte han på ordene ”store sække nær mig”, ”rigor mortis” (dødsstivhed, red.) samt sætningen ”hvordan skiller man sig af med et lig”.

- Det er tydeligt, at frøken Millane er død på dette tidspunkt. Hvad den tiltalte har gang i, er at finde ud af, hvordan han kan skjule liget af hende, fortæller anklageren.

- Man havde nok forventet, at nogle ville ringe efter hjælp på dette tidspunkt, og at man ville være ude af den. Men den tiltalte gik tydeligvis til yderlighederne for at skjule sine forbindelser til frøken Millane.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega322158_0011.jpg
 (Foto: MEGA)

Den tiltalte gerningsmand. Foto: MEGA

I timerne efter den unge piges død besøgte den tiltalte mand desuden pornosider, ligesom han også tog intime billeder af liget.

Omkring klokken 7.50 den følgende morgen var den 27-årige mand tilbage på datingappen Tinder, hvor han planlagde en ny date. Imens lå Grace død på hans værelse.

Tog på ny Tinder-date og fortalte om drabet

Under retssagen er det ligeledes kommet frem, hvordan den 27-årige mand på koldblodig og kynisk vis fjernede liget. Han lejede en lille bil, købte en stor og sort kuffert, hvor han ”roligt, koldt og metodisk” placerede liget, mens han hyrede et tæppefirma til at rense et større guldtæppe i hans lejlighed. De røde plamager var ”spildt rødvin”, forklarede han rengøringsfirmaet.

Senere på eftermiddagen mødtes han med den anden kvinde fra Tinder i et trendy område i byen. De drak også drinks, mens manden fortalte en historie om en mand, han kendte, der var blevet fængslet, fordi en kvinde døde i hans lejlighed. Den 27-årige fortalte, at det bare var en ”sexleg, der var gået galt”.

Ifølge anklageren fortalte den 27-årige historien for at teste, hvordan hans dækhistorie ville blive modtaget af andre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega320974_012.jpg
 (Foto: MEGA)

Grace blev myrdet samme dag, som hun fyldte 22 år. Foto: MEGA

I retten erkender den 27-årige i dag, at Grace var til stede i hans lejlighed, og at hun døde der. Han fastholder dog sin historie om, at hun døde, fordi deres sexleg gik gruelig galt.

Manden har dog også erkendt, at han indkøbte en sort kuffert, lejede en bil og hyrede et rengøringsfirma for at skille sig af med liget.

Sagen forventes at vare fem uger.

Sponsoreret indhold