Krimi24. september 2021

Ung mand kørt til Rigshospitalet: Stukket ned på åben gade

En 31-årig mand er blevet stukket i låret og skulderen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En mand på 31 år er tidlig fredag morgen blevet stukket ned på Lille Istedgade i København.

Han blev stukket i både låret og skulderen, og den unge mand er nu bragt til behandling på Rigshospitalet. Det bekræfter Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi, over for SE og HØR.

- Han var ved bevidstheden, da han blev kørt til Rigshospitalet, så umiddelbart har han ikke fået livsfarlige skader, fortæller Michael Andersen.

- Han er ikke videre meddelsom, så vi søger selv, fortsætter han.

Anmeldelsen løb ind klokken 04.53 efter at en borger ringede til alarmcentralen.

Lille Istedgade har kortvarigt været spærret, men afspærringen er nu ophævet.

Politiet er dog fortsat til stede i området for netop selv at søge og forsøge at pågribe en gerningsmand.

Sponsoreret indhold