Krimi25. april 2019

Ung mand anholdt for dobbeltdrab

Onsdag aften er to personer fundet dræbt i en bolig i Sabro.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/to_draebt.jpg
 Foto: Local Eyes

Ved du noget om sagen? Så send en mail på krim@sh.dk.

Politiet i Østjylland gjorde sig onsdag aften omkring klokken 21.30 et uhyggelig fund i en bolig i byen Sabro.

Her blev to personer fundet dræbt. En 28-årig mand er siden blevet anholdt i forbindelse med sagen. Det oplyser Østjyllands Politi ifølge Ritzau.

Den unge mand er sigtet for drab og er angiveligt i familie med ofrene. Det skriver Ekstra Bladet.

De to dræbte personer er endnu ikke fuldt identificeret, men politiet mener, at der er tale om de to personer, der bor på adressen nemlig en 92-årig mand og en 61-årig kvinde.

Den unge mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen. Politiet vil anmode om at holde fremstillingen for lukkede døre, fordi sagen fortsat efterforskes. Og derfor ønsker politiet heller ikke at udtale sig yderligere i sagen.

Politiet er fortsat til stede på adressen i Sabro, hvor de undersøger gerningsstedet.

Du kan se flere billeder på Local Eyes.

Sponsoreret indhold