Krimi3. juli 2020

Ung kvinde død i rengøringsulykke: Her er politiets teori

Politiet afslører nu deres teori bag, hvad der skete med den unge kvinde, der fredag mistede livet, efter en frygtelig ulykke på hendes badeværelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-07-03_kl._13.19.05.png
 Foto: Ritzau Scanpix

En blot 24-årig kvinde blev torsdag aften voldsomt forbrændt efter en ulykke på hendes badeværelse i Lyngby. Fredag kunne pressevagten hos Nordsjællands Politi bekræfte overfor SE og HØR, at den unge kvinde var afgået ved døden.

Den unge kvinde, som stammer fra udlandet, var i gang med at gøre rent på sit badeværelse, da den frygtelige ulykke indtraf.

Her opstod der ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi en eksplosionsagtig brand, der efterlod hende med livstruende forbrændninger på især underkroppen.

Nordsjællands Politi arbejder nu ud fra en teori om, at branden er opstået i forbindelse med, at kvinden benyttede et rengøringsmiddel indeholdende ethanol samtidig med, at hun røg en cigaret.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om den alvorlige ulykke i lejligheden torsdag på Lundtofte Skolestræde, der ligger ved Gl. Lundtofte skoleklokken 18.31.

Kort efter fandt man den unge kvinde nøgen på en vej, hvor hun løb rundt og skreg i smerte. Redningspersonalet kunne hurtigt konstatere, at den unge kvinde havde pådraget sig alvorlige forbrændinger på især underkroppen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Sponsoreret indhold