Krimi1. december 2023
Ung kvinde afgået ved døden: 74-årig sigtet for uagtsomt manddrab
En 25-årig kvinde er afgået efter et færdselsuheld torsdag – en ældre mand er sigtet for spirituskørsel og uagtsomt manddrab

En 25-årig kvinde er afgået ved døden efter at være blevet påkørt torsdag aften.
Foto: Presse-fotos.dkLÆS OGSÅ: Ung kvinde i kritisk tilstand efter uheld: 74-årig mand anholdt
En ung kvinde er fredag afgået ved døden efter at være blevet påkørt torsdag af en spritbilist.
Spritbilisten, en 74-årig mand, er blevet anholdt og sigtet for spritkørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpede omstændigheder.
Påkørslen skete på Århusvej i Tirstrup.
Han vil fredag klokken 12.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Den unge kvinde blev torsdag aften fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvor hun blev hastet til behandling.
Siden har kvinden været indlagt i kritisk tilstand, men hendes liv stod altså ikke til at redde.
En bilinspektør blev torsdag kaldt til stedet, hvor der blev foretaget tekniske undersøgelser.