Krimi31. juli 2023

Ung dreng blev kvalt i cocktailpølse – slukker for respirator

Decklan på syv år har ligget i respirator, lige siden han blev kvalt i en cocktailpølse
Decklan på syv år har ligget i respirator, siden han blev kvalt i en cocktailpølse. Nu har forældrene taget en beslutning om at slukke for respiratoren.
Decklan på syv år har ligget i respirator, siden han blev kvalt i en cocktailpølse. Nu har forældrene taget en beslutning om at slukke for respiratoren.
 Foto: Screendump

En tragisk hændelse udspillede sig på en australsk skole den 19. juli.

Her blev syvårige Decklan kvalt, mens han spiste mad.

En cocktailpølse havde sat sig fast i spiserøret på den lille dreng.

Personalet på skolen forsøgte at få cocktailpølsen ud af Decklan, men i 20 sekunder fik drengen ikke ilt til hjernen og fik derefter et hjerteanfald.

Kort efter blev han fløjet til det lokale hospital, hvor læger kunne konkludere, at han havde pådraget sig en alvorlig hjerneskade, og man var derfor nødt til at lægge ham i respirator.

Her har han så ligget lige siden uden at vise tegn på fremskridt. I fredags tog hans forældre den hårdeste beslutning i deres liv, at der nu skal slukkes for respiratoren.

Decklans tante har nu oprettet en GoFundMe-side, der skal yde finansiel hjælp til forældrene.

"Alle, der kendte Decky, ved, at han var den gladeste og sjoveste dreng, og han vil altid have en særlig plads i mange af vores hjerter", skriver hun.

Sponsoreret indhold