Krimi9. december 2019

Undskylder denne juletrøje: Kan du se hvorfor?

En juletrøje solgt i supermarkedskæden ”Wallmart” med et motiv af julemanden i en meget lidt børnevenlig situation, har fået kæden til at undskylde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/juletroeje.jpg
 Foto: Wallmart Canada

Julen er for alvor over os og når det kommer til at markere højtiden, er der ingen der gør det bedre end ”Guds eget land”.

Med i den ligning indgå som regel en grim juletrøje på bedste ”Bridget Jones”-vis. Men midt i julefreden er der opstået drama i, hvad der altså burde være lykkelige juleland.

En juletrøje med et noget specielt motiv på mavsen har nemlig fået folk til at spærre øjnene undrende op og spørge: ”Hvad pokker laver julemanden lige?”

For på juletrøjen er Santa hverken i gang med at binde rensdyrene for kanen, spise risengrød sammen med konen eller dele julegaver ud til verdens søde børn.

Motivet giver i stedet udtrykket ”let it snow” en helt anden betydning.

For på trøjen har julemanden smækket sin mås i sofaen og placeret sig foran et sofabord med tre hvide linjer, der nemt kunne forveksles med….. kokain?

Og i hånden har Hr. Claus, hvad der godt kunne ligne et rør. Det er meget svært for skribenten at forestille sig, hvad det dog kunne bruges til.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wallmart_beskrivelse.jpg

En meget frisk beskrivelse af den trøje (Foto: Wallmart Canada)

”Herre ’Let it snow’ grim juletrøje. Vi ved alle hvordan sne virker. Det er hvidt, det er pulveragtigt, og den bedste sne kommer direkte fra Sydamerika”, skriver Wallmart i beskrivelsen på deres webside til trøjen, der er blevet solgt i Canada.

"Han lægger det i perfekte linjer på sit sofabord og tager så et stort snus for at dufte sneens kvalitetsaroma. Det er præcis det, som han har brug for til at blive inspireret juleaften", står der videre i beskrivelsen.

Og selvom det kunne være en sjov juletrøje at gøre svigermor stiv i betrækket med juleaften, så skal du nok ikke gøre dig for mange forhåbninger om at få fat i en.

For da den bizarre vamsede overdel begyndte at poppe op på de sociale medier, skyndte "Wallmart" først at trække trøjen tilbage for derefter at undskylde overhovedet at have solgt trøjen, der fremstiller ulovligheder lige direkte på mavsen.

Det skriver flere amerikanske medier herunder CNN.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/wallmart_juletroeje.jpg

Sådan plejer man ikke liiiiige at se Julemanden (Foto: Wallmart Canada)

"Disse juletrøjer, som er solgt af en tredjepart på Wallmart.ca, repræsenterer ikke "Wallmarts" værdier og har ingen plads på vores hjemmeside", skrev koncernen i en pressemeddelelse lørdag.

"Vi har fjernet produktet fra vores 'markedplace'. Vi undskylder for den utilsigtede krænkelse, den må have medført", stod der videre.

Det er langt fra første gang, at en juletrøje får folk til at undres. I december sidste år iførte tv-værten Jess Dorph sig en vamset en af slagsen, da han bød seerne velkommen i ”Go’ aften Danmark”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_1.jpg

Jes iført sin frække sweater (Foto: TV 2)

Der var dog flere, der bemærkede, at den bløde sag havde et par frække detaljer.

Det lignede således umiskendeligt, at julemandens rensdyr hade gang i andet (og noget langt mere frækt) end at trække julemandens slæde fyldt med pakker.

Her på SE og HØR håber vi, at Jes Dorph endnu engang rocker en "fed" juletrøje, når vi kommer lidt tættere på jul.

https://imgix.seoghoer.dk/rensdyr_0_0.jpg

Det sørme, det sandt, det.... er da vist rensyr i hed elskov. (Foto: TV 2)

https://imgix.seoghoer.dk/rensdyr2_0.jpg

Også nederst på blusen havde en flok af julemandens hjælpere travlt med andet end at trække slæde (Foto: TV 2)

Sponsoreret indhold