Krimi13. maj 2024

Ulykke i gokart-center: Nu er der nyt

Det blå mandag-besøgte gokart-center i Odense blev tidligere ramt af en ulykke – nu er der nyt
Det var i Maximum Odense, ulykken fandt sted.
Det var i Maximum Odense, ulykken fandt sted.
 Foto: presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: Politi og ambulance rykker ud til blå mandag-uheld

Tidligere mandag forlød det, at en blå mandag havde udviklet sig ganske dramatisk i Maximum Odense.

Det forlød ifølge Fyens Stiftstidende, at der var sket en ulykke i gokarthallen, men mere ville politiet på det tidspunkt ikke oplyse.

Og nu kan selv samme medie bringe nyt i sagen: Vagtchef fra Fyns Politi Torben Jacobsen fortæller, at en ung mand eller dreng er kommet til skade efter en ulykke i en gokart, og han er blevet sendt på hospitalet.

Drengens alder og hans tilstand er ikke oplyst.

Politiet har haft en bilinspektør ude i hallen for at klarlægge ulykkesforløbet, ligesom vidner også skal afhøres.

Desuden skal køretøjet, den tilskadekomne person kørte i, også undersøges.

Fyns Politi regner derfor med at have nyt i sagen tirsdag.

Sponsoreret indhold