Krimi3. november 2022
Uhyggeligt: Mand fundet død på tag
En håndværker blev onsdag aften fundet død på et tag

En 65-årig håndværker blev onsdag aften fundet død på et tag i Egtved, der ligger tæt på Vejle.
Foto: Presse-fotos.dkEn 65-årig håndværker blev onsdag aften fundet død på et tag i Egtved, der ligger tæt på Vejle.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Politiet fik anmeldelsen klokken 19:03. En person undrede sig over, at der stod en efterladt stige – og holdt en håndværkerbil i tomgang – på en adresse i Egtved. Kort efter konstaterede vidnet, at der lå en mand på taget.
Ifølge politiet tyder alt på, at den 65-årige mand faldt om, mens han arbejdede med tagpap på taget.
- Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse. Der er heller ikke noget, der tyder på en arbejdsulykke, siger Mikkel Ross, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til Vejle Amts Folkeblad.
De pårørende til den 65-årige mand er underrettet om dødsfaldet.