Uhyggeligt foto af OnlyFans-morder: Sølet ind i blod
For kort tid siden er der dukket nye, grusomme billeder op i den uhyggelige drabssag, hvor OnlyFans-stjernen Courtney Clenney stak sin kæreste ihjel med en kniv.
Billederne er taget kort efter, at OnlyFans-stjernen blev anholdt tilbage i aprilmåned – og på billederne er den unge kvinde sølet ind i blod på både hænder og tøj.
25-årige Courtney Clenney – der også kendes som Courtney Tailor - er nu sigtet for drabet på sin to år ældre kæreste, Christian Obumseli.
Han blev stukket ihjel i parrets lejlighed i Miami tilbage i april efter et voldsomt skænderi mellem de to.
Det var dog først i begyndelsen af november, at Courtney Clenney blev sigtet i sagen. Hun har hele tiden hævdet, at drabet skete i selvforsvar.
Ifølge Courtney Clenney havde kæresten den skæbnesvangre dag taget et fast greb rundt om hendes hals.
Courtney Clenney frygtede for sit liv, og derfor stak hun ham med kniven, har hun forklaret.
Et andet bevis er ifølge hendes forsvarer en video, der blev optaget af en betjents kropskamera dagen før drabet. Her opsøger en tydelig oprevet Courtney Clenney betjenten og bønfaldt ham om at give kæresten et polititilhold mod hende.
Offerets familie er dog overbevist om, at Courtney Clenney ikke dræbte ham i selvforsvar, men at hun i stedet myrdede ham med koldt blod.
En video, der dukkede op få dage efter anholdelsen, taler da heller ikke modellens sag.
Videoen, der er optaget få måneder før drabet, viser et voldeligt optrin hvor Courtney Clenney gik nærmest bersærk på sin kæreste.
I videoen kan man se, hvordan hun både river ham i håret og slår ham. Imens forsøger han med sine hænder at skærme for de mange slag.
Du kan se den pågældende video herunder.
Der er endnu ikke blevet fastsat en dato for en eventuel retssag mod Courtney Clenney.