Krimi20. juni 2023

Uhyggeligt: Dræber aber og viser det på nettet

Bagmænd i Indonesien torturerer og dræber ifølge BBC små makakaber og sælger optagelser af det på nettet
De små aber bliver angiveligt udsat for en grusom behandling, mens det filmes for senere at blive delt på nettet.
De små aber bliver angiveligt udsat for en grusom behandling, mens det filmes for senere at blive delt på nettet.
 Modelfoto: Colourbox

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En årelang efterforskning fra det britiske medie BBC har afdækket et globalt netværk, der torturerer og dræber aber og viser optagelser af det på nettet.

Det skriver BBC, der er Storbritanniens store public service-udbyder.

Det fremgår af historien, at hundredvis af kunder fra blandt andet USA og Storbritannien har betalt folk i Indonesien og andre asiatiske lande for at filme, at de mishandler og i nogle tilfælde dræber små makakaber.

BBC omtaler det som en "sadistisk global ring for tortur mod aber".

Politiet er på jagt efter de personer, der køber sig til optagelserne, og har også allerede foretaget flere anholdelser.

Det globale netværk begyndte ifølge BBC på YouTube, men er siden rykket over i private grupper på den krypterede kommunikationstjeneste Telegram.

Journalister fra BBC har under dække været en del af en af netværkets største Telegram-grupper. Her samles hundredvis af mennesker og kommer med forskellige forslag til, hvordan aberne kan blive mishandlet.

Mindst 20 personer bliver efterforsket globalt.

Blandt dem er tre kvinder, der bor i Storbritannien og blev anholdt sidste år. De er blevet løsladt, mens de fortsat efterforskes.

En af de øvrige er amerikaneren Mike McCartney. Han omtales som "The Torture King", og han har ladet sig interviewe af BBC.

Her beskriver han, hvordan der i de private grupper på Telegram bliver lavet afstemninger om, hvordan aberne skal tortureres.

Sponsoreret indhold