Krimi25. marts 2019

Uhyggelige detaljer afsløret: 15-årig pige udsat for brutalt overfald af ekskæreste

En 15-årig pige fra Skive troede, at hun skulle tale ud med sin ekskæreste og havde derfor lånt sin venindes lejlighed. Men mødet endte helt galt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

I slutningen af januar sidste år lånte en 15-årige pige sin venindes lejlighed på Vesterled i Skive. Hun skulle angiveligt mødes med sin ekskæreste for at få snakket ud. Det skriver Skive Folkeblad.

Parret havde afsat en time til snakken, og den 15-årige pign. Men da veninden ikke havde hørt fra pigen på det aftale tidspunkt blev hun nervøs.

Og det var der god grund til.

For hvad der skulle have været en samtale mellem det opsplittede par udviklede sig angiveligt til et voldeligt overfald.

Her blev den 15-årige pige slået i ansigtet, sparket og truet. Det skriver Skive Folkeblad videre som var tilstede under retsmødet mod den 20-årige ekskæreste.

Her kom der flere uhyggelige detaljer om overfaldet frem.

Ifølge den 15-årige piges forklaring i Retten i Viborg tog snakken en ubehagelig drejning, da den 20-årige ekskæreste beskyldte hende for at være ham utro.

Hun fortalte her, at hun flere gange forsøgte at forlade lejligheden men, at han ikke ville lade hende gå. I stedet blev hun flere gange slået i ansigtet.

Og da den bekymrede veninde ringede til den 15-årige pige, for at forsikre sig at alt var okay, reagerede den 20-årige mand angiveligt hurtigt.

- Jeg kunne ikke se, om det var en kniv, men det var i hvertfald noget skarpt, og det lignede en brødkniv. Han truede mig til at sige i telefonen, at alt var fint, og at hun ikke skulle komme, fortalte den 15-årige pige i retten ifølge Skive Folkeblad.

Til sidste forsvandt den 20-årige mand fra lejligheden, og kort tid efter løb pigen grædende efter hjælp hos underboen, der havde hørt tumulten for inden.

- Jeg hørte, at hun sagde stop fire-fem gange, og jeg var tæt på at ringe til politiet. Men så stoppede det, og en person forlod lejligheden, forklarede underboen i retten.

Hurtigt efter meldte pigen overfaldet til politiet, men efter få dage var fanden løs igen.

For den 13. marts forsøgte han angiveligt at true pigen med at trække sin anmeldelse tilbage.

Ifølge forklaringen i retten blev hun både slået og truet med en gaffel af den tiltalte.

Den 20-årige mand er tidligere dømt for vold og er i denne sag tiltalt for fem forhold herunder vold, vidnetrusler og frihedsberøvelse.

Han nægter sig skyldig.

Der falder dom i sagen 25. april.

Sponsoreret indhold