Krimi16. januar 2023

Uhyggelig video: Livestreamede inde fra fly mens det styrtede ned

Ulykken i Nepal har indtil videre kostet mindst 67 personer livet
En indisk mand sendte live fra Facebook i de sekunder, hvor et fly søndag styrtede ned i Nepal.
En indisk mand sendte live fra Facebook i de sekunder, hvor et fly søndag styrtede ned i Nepal.
 Foto: Twitter

Der bliver ved med at dukke videoer op af det flystyrt i Nepal, der søndag kostede mindst 67 personer livet.

Og nu er der også dukket en video op inde fra flyet, der viser passagerne i de sidste øjeblikke inden flyet styrter ned.

Det er ifølge Daily Mail en indisk mand, der valgte at sende live fra flyet. Tilsyneladende uvidende om, at flyet er i problemer.

Videoen er ifølge det britiske medie ikke blevet endeligt bekræftet, men Times of India skriver, at det har været i kontakt med den indiske mands kusine, der har bekræftet, at inderen var ombord på det nedstyrtede fly.

I videoen bliver der filmet ud ad vinduet i flyet. Man kan se, hvor tæt på jorden flyet er.

Herefter filmes der på en passager, der på ingen måde ligner en mand, der ved, hvor tæt på døden han og de andre er.

I alt var 72 personer ombord på flyet. Flystyrtet er det mest dødelige i Nepal siden 1992, hvor 167 personer blev dræbt, da et fly fløj ind i en bjergside.

Se videoen inde fra flyet her. Vi advarer mod meget stærke billeder.

Sponsoreret indhold