Krimi4. november 2021

Uhyggelig tiltale: Gom myrdede sin kone få dage efter brylluppet

En gom er blevet anholdt for angiveligt at have myrdet sin brud - bare fire dage efter de to blev viet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-11-02_kl._14.00.21.png
 Foto: Privat

52-årige Dawn Walker blev søndag fundet død. Hendes lig var blevet gemt i en kuffert, der var smidt ved en legeplads.

I onsdags blev den nu afdøde kvinde og 45-årige Thomas Nutt viet på rådhuset.

Nu er den 45-årige mand anholdt og mistænkt for at gøre en ende på sin kones liv.

Det skriver The Sun.

"Politiet søger ikke andre mistænkte i forbindelse med drabet", udtalte en talsperson fra West Yorkshire Police.

Det nygifte par stillede ellers glade op ved siden af hinanden og delte efterfølgende de lykkelige billeder fra West Yorks i England.

Faren til tre var iført en gråt jakkesæt og et rødt slips, mens Dawn havde en rød kjole på.

Gæsterne fortæller nu, at parret havde planlagt brylluppet i flere måneder, efter de i januar 2020 blev forlovet.

- Dawn og Tommy var så forelskede. Jeg kan ikke forstå, hvad der er sket, sagde en gæst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-11-02_kl._14.00.11.png

Foto: Privat

- De skulle have set frem til et langt og glad liv sammen.

Dawn, der havde to børn fra et tidligere ægteskab, blev angiveligt kvalt ihjel.

Kriminalteknikere undersøger fortsat parrets hus i Brighouse i West York.

Sponsoreret indhold