Krimi9 timer siden

Uhyggelig sag: Tre børn tiltalt for drabet på Alexander

Tre børn er blevet anholdt af politiet for det bestialske mord på den 49-årige mand Alexander Cashford
Tre børn er anholdt for et uhyrligt drab på en 49-årig mand. Sagen har sendt chokbølger igennem England.
Tre børn er anholdt for et uhyrligt drab på en 49-årig mand. Sagen har sendt chokbølger igennem England.
 Foto: Kent Police/X

En yderst uhyggelig sag har ramt England.

Her er tre børn blevet anholdt og fremstillet i retten for at have dræbt en mand på øen Isle of Sheppey i England.

Det skriver BBC.

Der er tale om en 16-årig pige og to drenge på 14 og 15 år, som tirsdag sad på anklagebænken foran dommeren ved retten i Medway Magistrates Court.

Under retsmødet ville de tre mindreårige sigtede for det brutale drab på den 49-årige Alexander Cashford fra Kent, ikke udtale sig. De bekræftede blot deres navne, adresser og fødselsdatoer.

De blev ved afslutningen af retsmødet varetægtsfængslet i en ungdomsinstitution og skal møde i retten igen snart i den alvorlige sag.

Offeret, den 49-årige Alexander Cashford blev fundet livløs på gerningsstedet på Isle of Sheppey. Han blev kort efter erklæret død af politiet.

En 12-årig pige er også blevet anholdt i sagen tirsdag i Essex. Hun er ligeledes fortsat i politiet varetægt.

De tre hovedmistænkte i drabssagen er alle fra London, og er tiltalt for at have begået drabet på Alexander Cashford i fællesskab. På grund af deres lave alder må deres navne ikke offentliggøres, skriver britiske medier.

Ifølge politiet i Kent fandt overfaldet sted efter et opgør mellem en lille gruppe personer omkring klokken syv søndag aften. Her fik offeret Alexander Cashford flere alvorlige kvæstelser på kroppen.

Som led i efterforskningen har politiet beslaglagt en bil.

Sagens karakter har medført, at britiske politikere har reageret på den.

Blandt andet medlem af parlamentet Kevin McKenna, som har udtrykt sin sorg og et chok over det alvorlige hændelse.

Politiet efterlyser fortsat vidner i sagen for at opklare, hvad der præcist er sket i den chokerende sag.

Sponsoreret indhold