Krimi30. maj 2023

Uhyggelig sag: 18-årig idømt fængsel for overgreb på sin biologiske halvsøster

En 18-årig mand er tirsdag blevet idømt fem et halvt års fængsel for at

En 18-årig mand fra Aabenraa-området er tirsdag blevet idømt fem og et halvt års fængsel for overgreb på sin biologiske halvsøster og på en anden mindreårig pige.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse, voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje begået mod de to piger.

Overgrebene er fundet sted mellem april 2020 og juni 2022.

Manden er dømt for at have udsat sin halvsøster for voldtægt. Flere af overgrebene mod hende skete, inden hun fyldte 12 år, skriver politiet.

For den anden piges vedkommende blev han dømt for blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje.

Sagen er behandlet ved Retten i Sønderborg, som har behandlet sagen over i alt fem dage.

Den 18-årige nægter sig skyldig og ankede på stedet dommen til landsretten.

Ud over fængselsdommen har den 18-årige fået et bolig- og besøgsforbud, som skal begrænse hans omgang med børn.

Konkret betyder det, at han ikke må bo sammen med børn under 18 år, og han heller ikke må få besøg af børn under 18 år uden en voksen ledsager.

/ritzau/

Sponsoreret indhold