Annonce
Krimi3. jul. 2019

Uhyggelig detalje fanget på feriebillede

En far var i gang med at tage flotte billeder af sine børn fra luften med sin drone, da han opdagede noget der fik hans hjerte til at banke hurtigt.
Katrine Møller Rasmussen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hej_2.jpg
 Foto: Privat - Daniel Watson
Annonce
  1. Faren, Daniel Watson, spottede nemlig en haj tæt på sine børn, der badede i vandet på New Smyrna Beach i Florida. Det skriver CBS NEWS.
  • Han var sammen med sin familie og nogle venner taget til stranden, da han med dronen opdagede, at børnene havde fået yderst farligt selskab i vandet.

    Daniel Watson havde egentlig ikke planlagt at tage dronen med sig, men det priser han sig lykkelig for nu.

    30 sekunder efter at have sat dronen i luften, spottede Daniel, hvad han beskriver som ’en skygge’ lure tæt på sine og vennernes børn i vandet – fem børn imellem fem og ni år gamle.

    Selvom han ikke var fuldkommen sikker på, at det var en haj, alarmerede han sin kone, som råbte til børnene, at de skulle komme op af vandet.

    Annonce

    Men det var først, da Daniel kom hjem den samme aften og så på billederne, at han indså, at der virkelig var tale om en haj.

    På det første billede kan man se, hajen svømme i retning af børnene, som leger i vandet. Mens man på det andet billede kan se børnene skynde sig tilbage mod stranden, mens hajen svømmer væk.

    Da Daniel blev spurgt af CBS NEWS, hvordan hans familie havde det ovenpå den skræmmende oplevelse, fortalte han, at drengene var meget interesseret i haj-billederne, mens hans niårige datter var ’bange’ og ’nervøs’.

    Familien blev endnu mere skræmte oven på episoden, efter de hørte nyheden om, at en ung surfer var blevet bidt af en haj om søndagen på den samme strand.

    Annonce

    Når Daniel og familien næste gang skal på stranden, har de planer om at blive på stranden.

    • - Vi vil helt klart holde os væk fra vandet. Vi kommer til at blive rigtige gode til at bygge sandslotte, siger han til CBS NEWS.

    Annonce

    Sponsoreret indhold