Ufattelig tragedie: Far dræber hele sin familie

Han troede, hans 35-årige kone havde en affære.
En aften, hvor han blev meget fuld, slog det så klik, og han kvalte hende med døden til følge.
Deres to børn, en dreng på seks år og en pige på fire, hørte ifølge dommeren drabet på deres egen mor.
Efter at have kvalt konen gik der fire timer, hvor han angiveligt har overvejet, hvad han skulle gøre med sine egne børn, nu hvor han havde dræbt deres mor.
Tænkepausen endte med at han også valgte at kvæle børnene. Begge døde.

Den forfærdelige hændelse fandt sted i England, og den bliver beskrevet af flere internationale medier herunder BBC.
Det var en nabo, der blev bekymret for familien, og naboen ringede derfor til politiet.
Da politiet kom derhen, lå moren død på gulvet i soveværelset, mens de to børn lå ved siden af hinanden oppe i sengen.
Faren sad ved et bord med en kniv foran sin hals. Politiet ramte ham med en strømpistol og fik ham afvæbnet.
Nu har han, Saju Chelavalel, fået mindst 40 års fængsel.