Krimi30. januar 2023

Ufattelig tragedie: Baby, der blev kidnappet, er nu død

En baby, der kort før jul blev kidnappet sammen med sin tvillingbror, er på tragisk vis død
Kyair og Kason blev kidnappet før jul, men blev heldigvis fundet igen. Nu er lille Kyair desværre død. nbsp;
Kyair og Kason blev kidnappet før jul, men blev heldigvis fundet igen. Nu er lille Kyair desværre død.
 Foto: Privat

En amerikansk familie er efterladt i dyb sorg, efter de for kort tid siden mistede deres bare seks måneder gamle baby.

Det skriver Mirror.

Kyair Thomas døde lørdag, efter han pludselig holdt op med at trække vejret i familiens hjem i Columbus, Ohio. Familien forsøgte at yde førstehjælp, og den lille dreng blev hastet på hospitalet.

Det stod dog hurtigt klart, at drengens liv ikke stod til at redde. Ifølge familien døde lille Kyair, efter han ved et uheld fik noget mad galt i halsen.

Familien kom på forsider af medier over hele verden kort før jul, da Kyair og hans tvillingbror Kason blev kidnappet. De små tvillinger sad i deres mors bil, mens hun hentede pizzaer hos det lokale pizzeria.

En gerningsmand, der senere blev identificeret som en 24-årig kvinde, stjal bilen med de to tvillingdrenge, og en storstilet eftersøgning blev igangsat.

Kyair blev fundet kort efter på en parkeringsplads i lufthavnen i Dayton. Hans bror blev først fundet fire dage senere i en stjålet Honda Accord på en parkeringsplads i delstaten Indiana.

Sponsoreret indhold