Krimi24. september 2020

Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til Storbritannien

Udenrigsministeriet fraråder nu alle unødvendige rejser til Storbritannien og tre andre lande
https://imgix.seoghoer.dk/corona.jpg
 (Foto: MEGA)

Storbritannien har den seneste uge registreret mere end 30 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

Og det får Danmarks til at fraråde alle unødvendige rejser til landet. Ligesom også unødvendige rejser til Irland, Slovenien og Island nu også frarådes.

Det oplyser Udenrigsministeriet der torsdag har opdateret deres rejsevejledning.

Listen med såkaldte orange lande, hvilket betyder, at unødvendige rejser frarådes, er de seneste uger kun blevet længere. En unødvendig rejse er for eksempel en turistrejse.

I sidste uge skiftede Portugal, Holland, Schweiz og Østrig fra at være gule til orange, fordi de passerede grænsen på 30 smittetilfælde pr 100.000 indbyggere.

Et gult land betyder, at rejsende blot skal udvise forsigtighed

Udover smittetal kigger Udenrigsministeret også på landes testniveau og indrejserestriktioner.

Den nye opdaterede liste over lande, som Udenrigsministeret fraråder unødvendige rejser til, lyder således nu:

- Storbritannien

- Irland

- Island

- Slovenien

- Tjekkiet

- Kroatien

- Frankrig

- Belgien

- Spanien

- Luxembourg

- Malta

- Rumænien

- Monaco

- Andorra

- Portugal

- Holland

- Schweiz

- Østrig

- Ungarn

Derudover frarådes ikke nødvendige rejser til Esland, Letland og Finland også på grund af deres indrejseregler.

Sponsoreret indhold