Krimi9. april 2020

Ubærlig Kennedy-tragedie: Nu er sønnen også fundet død

Myndighederne har nu også fundet liget af 8-årige Gideon. For få dage siden fandt man liget af hans mor, den 40-årige Maeve Kennedy Townsend McKean, der er barnebarn af den tidligere præsidentbror Robert F. Kennedy
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maeve_kennedy_towsend_mckean.jpeg
 (Foto: Privat)

Dét, der skulle have været en hyggelig kanotur for mor og søn, er nu endt i den værst tænkelige tragedie for den prominente amerikanske Kennedy-familie.

Nu bekræfter myndighederne nemlig, at både 40-årige Maeve Kennedy Townsend McKean, der er barnebarn af Robert F. Kennedy, samt hendes blot 8-årige søn Gideon er død i en tragisk kanoulykke.

Først fandt man liget af 40-årige Maeve, og for kort tid siden har man nu også funder liget af hendes otteårige søn.

Liget af otteårige Gideon blev fundet onsdag eftermiddag i Chesapeake Bay i Maryland. Hans lig lå ifølge politiet omkring 600 meter fra det sted, hvor hans mor blev fundet død to dage tidligere.

Det skriver People.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maeve_kennedy_towsend_mckean.jpeg
 (Foto: Privat)

Nu er både mor og søn fundet døde. Foto: Privat

40-årige Maeve Kennedy Townsend McKean – der er barnebarn af den tidligere amerikanske justitsminister og præsidentbror Robert F. Kennedy – sejlede ud i kano sammen med sin 8-årige søn torsdag i sidste uge.

De ville hente en bold, der under leg var endt i vandet. Men noget gik gruelig galt, og ingen af dem vendte tilbage.

Dagen efter meddelte en knust ægtemand og far, David McKean, at han ikke regnede med at se sin hustru og søn i live igen.

I et Facebook-opslag fredag aften lokal tid skrev han:

- De satte sig i en kano med det formål at hente bolden, men på en eller anden måde skubbede vinden eller tidevandet dem ud i bugten. 30 minutter senere fik et vidne øje på dem langt væk fra kysten og ringede til politiet. Efter det blev de aldrig set igen.

Maeve og sønnen Gideon efterlader sig ægtemand og far David samt børnene Gabrielle på syv år og Tobi på to år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megaepsdedkeec001_38472.jpg
 (Foto: MEGA)

Fra venstre: John F. Kennedy, Robert Kennedy og Edward Kennedy i juli 1960. Foto: MEGA

Kanotragedien skriver sig ind i en lang række af unaturlige og vilde dødsfald i Kennedy-familien. Dødsfaldene har meget sigende fået titlen ”Kennedy-forbandelsen”.

I 1944 døde John og Robert Kennedys storebror, Joseph P. Kennedy Jr., i en flyeksplosion, mens han tjente i det amerikanske luftvåben.

I 1963 blev præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Texas af snigskytten Lee Harvey Oswald.

Fem år senere led hans bror og justitsminister, Robert, samme skæbne under præsidentvalgkampen i 1968. Her blev Robert Kennedy skudt og dræbt af palæstinenseren Sirhan Sirhan.

John F. Kennedys søn, John F. Kennedy Jr., omkom i 1999, da hans fly styrtede ned ved Martha’s Vineyard i Massachusetts, USA.

Saoirse Kennedy Hill, barnebarn af Robert Kennedy, døde i august 2019 af en overdosis alkohol og stoffer.

Sponsoreret indhold