Tyvene har haft travlt mens du holdt jul

LÆS OGSÅ: Pas på i dag
Antallet af indbrud, som blev anmeldt til politiet den 25. december, er lidt højere end i de foregående år.
Det oplyser Rigspolitiet tirsdag morgen.
På landsplan har politiet fået besked om i alt 96 indbrud i døgnet frem til midnat natten til tirsdag.
I de tre tidligere år var tallet 82, 89 og 79.
Tre jyske og en enkelt politikreds mod øst har hver noteret 13 anmeldelser om indbrud.
Det er Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi samt Nordsjællands Politi.
En enkelt politikreds stråler i opgørelsen. I juledagene har der endnu ikke været en eneste anmeldelse på Bornholm.
Hos Rigspolitiet siger man, at tallene er dynamiske. Det vil sige, at de ikke er endelige.
Der kan ske efterregistreringer, når folk er kommet hjem fra juleferie.