Krimi24. marts 2023 (opd. 24. marts 2023)

Tysk medie afslører: 12-årig piges uhyggelige Google-søgning, inden hun dræbte Luise

Det tyske medie skriver, at der er kommet nye uhyggelige detaljer frem om, hvordan de to piger planlagde drabet på deres klassekammerat
12-årige Luise blev stukket ihjel af to jævnaldrende i weekenden. 
12-årige Luise blev stukket ihjel af to jævnaldrende i weekenden.
 Foto: Ritzau Scanpix og privat

Søndag i sidste uge blev 12-årige Luise fundet dræbt af adskillige knivstik i et skovområde nær sit hjem i Freudenberg.

Nu mener det tyske medie Focus at vide, hvad der løb forud for det brutale drab.

Tidligere afslørede det tyske medie, at den ene af gerningsmændene – den 13-årige pige – var ”bedste veninde” med Luise.

Nu skriver Focus, at den ene af de to piger forinden drabet skulle have søgt på ”kriminel lavalder”. I Tyskland kan børn under 14 år ikke dømmes for deres forbrydelse.

Det uhyggelig fund rejser spørgsmålet om, hvorvidt pigerne planlagde drabet og gerne ville slippe afsted med det.

Ifølge Bild var den 13-årige pige begyndt at mobbe og chikanere Luise i en sådan grad, at Luise havde søgt hjælp hos voksne. I stedet valgte hun altså – ifølge Bild – at tage en blodig hævn. Den 13-årige pige lokkede Luise ind i et nærliggende skov i Freudenberg. Her skulle de angiveligt først have forsøgt at kvæle den 12-årige pige, før de stak hende ihjel.

Ifølge tyske medier blev Luise stukket med en køkkenkniv mindst 30 gange. Ifølge Bild tvang den 13-årige pige den anden pige til at hjælpe med at begå det blodige drab.

Politiet har været sparsomme med deres oplysninger i sagen, fordi de to piger er beskyttet på grund af deres unge alder.

Luise forsvandt lørdag 18. marts efter en legeaftale. Luises forældre slog alarm, da hun ikke kom hjem

Dagen efter blev Luise fundet død i skovområdet tæt ved hendes hjem. Senere indrømmede de to piger at stå bag drabet. De to skolepiger er nu i de sociale myndigheders varetægt.

Sponsoreret indhold