Krimi31. maj 2021

Tv-læge midt i kæmpe krise

Tv-doktoren Christian Jessen står over for en mulig konkurs
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lmphotos098544.jpg
 Foto: MEGA

Vi husker alle det store hvide smil, der matchede kitlen.

Men den kendte tv-læge Christian Jessen fra programmet "Min pinlige lidelse", smil er ikke, hvad det har været.

Manden, der har presset flest bumser i den bedste sendetid, blev i sidste uge dømt til at betale 425.000 pund i erstatning.

Beløbet svarer til næsten 3,7 millioner danske kroner og skal betales til Nordirlands premierminister Arlene Foster.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosfour653754.jpg

Tv-lægen blev verdenskendt i tv-programmet "Min pinlige lidelse", hvor folk kom ind med svamp i skridtet, skæve bryster og kæmpe bumser. Foto: MEGA

Det skriver Belfast Telegraph.

Arlene Foster lagde sag an mod tv-lægen, efter han sendte et særdeles groft tweet ud om hende. Tweetet er senere blevet slettet fra sociale medier.

- Det er åbenlyst, at jeg fortryder det. Hvis Arlene Foster siger, at det er ikke er sandt, så er jeg ked af, at jeg har skadet hende, siger Christian Jessen til Daily Mail.

På Twitter skriver den 44-årige læge, at bøden vil ruinere ham økonomisk.

Det har fået ham til at starte en indsamling på hjemmesiden 'Go fund me'. Her skriver Christian Jessen, at han kun har 20.000 pund på sin bankkonto.

Angiveligt har coronakrisen været hård ved ham, da han lider af mentale problemer og ikke har haft et job. Faktisk bor han hjemme hos sine forældre.

Under retssagen fortalte Nordirlands premierminister, at det rygte som tv-lægen startede, har haft store konsekvenser for hende. Hun har følt sig ydmyget, latterliggjort og stresset.

Selv forsøgte Christian Jessen har føre dokumentation for, at han har store mentale problemer, der skulle skyld i, at han sendte tweetet af sted.

Indtil videre har kendis-doktoren indsamlet 4.900 pund. Hvis det skulle lykkedes at indsamle over de 3,7 millioner kroner, vil de gå til godtgørende formål, oplyser Christian Jessen.

Sponsoreret indhold