Krimi28. januar 2021

Tv-kendis tiltalt for at sende unge drenge på hævntogt: - Undskyld

Den kvindelige tv-kendis har netop taget plads på anklagebænken i retten i Svendborg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191123-072115-7_28mb_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Udstyret med strømpistol, jernrør og reb sendte den danske tv-kendis ifølge tiltalen fem unge mænd efter sin ekskæreste.

De fem unge mænd, der er i alderen 16 til 20 år, blev instrueret af den kvindelige tv-kendis til at begå røveri, hærværk mod hendes tidligere kæreste.

Iført en stram sort kjole og et par højhælede, højskaftede støvler tog kvinden plads i midten af retslokalet.

Hun forklarede, at ekskæresten efter deres brud var begyndt at skrive ubehagelige ting om hende til hendes omgangskreds.

- Der sker det, at jeg beynder at blive ringet op af alle mulige der alle har modtaget et brev fra ham, hvor der står, at jeg udover at være alkoholiker og pillemisbruger også er en dårlig mor.

Det fik hende i første omgang til at kontakte politiet for måske at få et polititilhold.

- Det har været forfærdeligt. Jeg har vitterligt været så langt ud, at jeg ikke orkede. Og det har jeg det rigtigt skidt med fordi jeg har to fantastiske børn.

  • - Overvejede du flere sådan håndfaste metoder?, spurgte anklageren.

  • - Ja, jeg får en blodprop i hjernen, og det er helt tydeligt, at jeg ikke tåler det.

  • - Den måde, jeg valgte at håndtere det, er helt galt. Jeg undskylder til alle, der er her i dag. Jeg har handlet dybt forkert. De drenge ville bare hjælpe.

  • - Jeg ville ønske, at jeg kunne tage den her straf selv.

Hun skjulte sit ansigt i hænderne, da anklagerne læste sms'er op.

  • "Kan du skaffe to unge fyre til at banke smølfen på plads?"

"Han skal have tæsk, det er ikke nok med en opsang. Han bliver ved med at digte usande ting om mig", læste anklageren op.

- Det virker jo patetisk og helt vildt langt ude, når du læser de her ting op, men det har jeg jo skrevet, svarede hun.

Tv-kendissen har siddet varetægtsfængslet siden 10. september. Hun nægter sig ligesom de fem unge skyldig i tiltalen.

Den skæbnesvangre februaraften skulle de fire drenge iført elefanthuer have trængt ind i ekskærestens hus, hvor de i soveværelset vækkede ham med trusler og vold.

- Hvis du siger noget til nogen, eller hvis du flytter dig, så slår vi dig fandeme ihjel, sagde de unge drenge angiveligt ifølge anklageskriftet.

- Du skal takke ham for at han ikke slår dig ihjel, sagde de videre, ligesom en af dem slog en hånd gennem en skabslåge, hvorefter en af de andre drenge sagde:

- Næste gang er det dit ansigt.

Tæskeholdet kastede efterfølgende ifølge politiet ekskærestens iPad, iPhone, router og bilnøgler i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbarcomputer og ekskærestens NEM-ID.

Det viser blandt andet sms-beskeder.

Ifølge tiltalen begik den ene af de tiltalte sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært, der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.

Hun gav dem en strømpistol, et jernrør og et reb til at binde manden med. Ifølge tiltalen skulle han mishandles med de to våben, men da de tre unge nåede hen til ejendommen, opgav de at bruge deres medbragte våben.

Planen var også, at ekskærestens nye samleverske skulle udsættes for vold.

De tre unge mænd trængte endnu engang iført deres elefanthuer ind i huset. Her tildelte de manden flere knytnæveslag i ansigtet, mens hans samleverske blev slået en gang i hovedet med knyttet hånd.

- Hvordan havde du det efter episoden?, spurgte anklageren.

- Jeg havde det skidt over, at de virkede til at have det skidt. Jeg tænkte det går da slet ikke, at jeg involverer sådan nogle unge drenge. Men samtidig havde jeg et håb om, att det ville stoppe ham, svarede den tidligere tv-værtinde.

  • - Jeg kan godt forstå, at det lyder helt vildt langt ud, hvad vil du have, jeg skal sige, snerre hun vredt af anklageren, da han spørge ind til den strømpistol, som hun også skulle have udstyret drengene med.

  • Da der er navneforbud i sagen, er SE og HØR afskrevet fra at skrive tv-værtens navn.

Der ventes at falde dom i sagen mandag i næste uge.

Sponsoreret indhold