Tv-kendis’ eks-kæreste i retten: - Jeg skulle bare have tæsk, fordi jeg var et pædofilt svin

Tv-kendissens blik var stift fikseret på ekskæresten, da han torsdag tog plads i midten af retslokalet for at fortælle om den skæbnesvangre nat, hvor flere unge mænd trængte ind i hans hjem.
Udstyret med strømpistol, jernrør og reb sendte den danske tv-kendis ifølge tiltalen de fem unge mænd efter sin ekskæreste.
Drengene, der er i alderen 16 til 20 år, blev instrueret af den kvindelige tv-kendis til at begå røveri og hærværk mod hendes tidligere kæreste.
Tv-kendissen har siddet varetægtsfængslet siden 10. september. Hun nægter sig ligesom de fem unge skyldig i tiltalen.
Den skæbnesvangre februaraften skulle de fire drenge iført elefanthuer have trængt ind i ekskærestens hus, hvor de i soveværelset vækkede ham med trusler om vold.
-
- Det var voldsomt. Jeg var ustyrligt bange. Det er da ikke nogen hemmelighed, fortalte ekskæresten i retten.
- Jeg turde ikke være der. Efterfølgende boede jeg der ikke de næste tre uger.
Tæskeholdet kastede efterfølgende ifølge politiet ekskærestens iPad, iPhone, router og bilnøgler i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbarcomputer og ekskærestens NEM-ID.
Et halvt år efter var den gal igen.
Ifølge tiltalen begik den ene af de tiltalte sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært, der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.
Hun gav dem en strømpistol, et jernrør og et reb til at binde manden med. Ifølge tiltalen skulle han mishandles med de to våben, men da de tre unge nåede hen til ejendommen, opgav de at bruge deres medbragte våben.
- De siger alt muligt om, at jeg skal have nogle tæsk, fortalte ekskæresten.
- Jeg skulle bare have tæsk, fordi jeg var et pædofilt svin.
Undervejs i ekskærestens forklaring sad tv-kendissen og rystede på hovedet eller løftede øjenbrynene mistroisk.
De unge gutter endte med at ramme både ekskæresten og hans nye kæreste med en knytnæve.
Tv-kendissen har selv forklaret i retten, at ekskæresten efter deres brud var begyndt at skrive ubehagelige ting om hende til hendes omgangskreds.
- Der sker det, at jeg beynder at blive ringet op af alle mulige der alle har modtaget et brev fra ham, hvor der står, at jeg udover at være alkoholiker og pillemisbruger også er en dårlig mor.
Det fik hende i første omgang til at kontakte politiet for måske at få et polititilhold.
- Det har været forfærdeligt. Jeg har vitterligt været så langt ud, at jeg ikke orkede. Og det har jeg det rigtigt skidt med fordi jeg har to fantastiske børn.
-
- Overvejede du flere sådan håndfaste metoder?, spurgte anklageren.
-
- Ja, jeg får en blodprop i hjernen, og det er helt tydeligt, at jeg ikke tåler det. Den måde, jeg valgte at håndtere det, er helt galt. Jeg undskylder til alle, der er her i dag. Jeg har handlet dybt forkert. De drenge ville bare hjælpe.
-
- Jeg ville ønske, at jeg kunne tage den her straf selv, fortalte den tidligere tv-værtinde, som vedkendte, at hun havde sendt de unge drenge hjem til ekskæresten for at "skræmme ham".
-
-
Da der er navneforbud i sagen, er SE og HØR afskrevet fra at skrive tv-værtens navn.
Der ventes at falde dom i sagen mandag i næste uge.
-