Krimi19. februar 2021

Tv-kendis Daniel Silva taler for første gang ud siden tragisk YouTube-stjernes død

På sin 25-års fødselsdag i maj sidste år døde YouTube-stjernen Corey La Barrie i en tragisk bilulykke, da Daniel Silva kørte ind i et træ med sin ven på passagersædet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daniel_silva.jpg
 Foto: Instagram

Det skulle have været en mindeværdig dag, da YouTube-stjernen Corey La Barrie i maj 2020 fyldte 25 år.

Han fejrede blandt andet dagen med tv-stjernen Daniel Silva, der er bedst kendt for sin deltagelse i programmet ”Ink Masters”.

Men det skulle ende med at blive den 25-åriges sidste dag i live.

Daniel Silva sad bag rettet, da deres bil ramte et træ, og tv-kendissen forsøgte angiveligt bagefter at flygte fra stedet.

Han blev hurtigt anholdt for mordet, og nu sætter han for første gang ord på tabet af sin ven.

- Jeg er så taknemmelig for den tid, vi havde sammen, og jeg vil sætte pris på de minder hver dag. Jeg har så meget, jeg gerne vil sige, men som tiden er nu, er det begrænset, hvad jeg kan sige. Jeg har lige delt en video på YouTube, hvor jeg siger alt, hvad jeg kan. Det føles stadig ikke virkeligt, men jeres kærlighed og støtte til Corey, det betyder alverdens for mig, skriver han til et billede den sidste tatovering, han lavede på sin ven.

Artiklen fortsætter under billedet

I videoen undskylder Silva direkte til Coreys familie, hans venner og hans fans.

- Det har været så svært for mig at lave den her video, og det er nærmest umuligt at finde de rette ord at sige.

- Jeg bearbejder stadig alle disse følelser jeg går gennem, og at jeg er tvunget til at blive konfronteret med den ulykke, der resulterede i, at en af mine bedste venner døde.

Artiklen fortsætter under videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Få uger efter ulykken i maj sidste år valgte Coreys forældre at sagsøge Silva for mordet på deres søn. Siden har familien dog gjort klart, at de anerkender, at det var en ulykke, hvilket han takker dem for i videoen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/corey_la_barrie.jpg
 Foto: Instagram

Det var en tragisk ulykke, der endte med at gøre en ende på livet for den kun 25-årige YouTube-stjerne. Foto: Privat/Instagram

Tv-stjernen blev i august idømt fire års fængsel for ulykken. Det blev dog siden ændret, og han blev løsladt i oktober måned.

Sponsoreret indhold