Krimi5. februar 2024

Turist erkender: Voldtog sin søns veninde i Magaluf

En britisk turist er blevet idømt fire års fængsel, efter han tilstod at have voldtaget sin søns veninde
Voldtægten skete på et ferieresort på ferieøen Mallorca.
Voldtægten skete på et ferieresort på ferieøen Mallorca.
 Foto: Clara Margais/picture-alliance/d

Den 43-årige far tilstod i retten den voldsomme voldtægt, der skete i maj sidste år i den spanske ferieby Magaluf.

Mandag morgen erkendte han i Audencia Court i den mallorcanske hovedstad Palma. Og der blev det dermed også slået fast, at han blev idømt fire års fængsel.

Det faktum, at han var "meget fuld", da han angreb sit offer, der var i 20'erne, talte i retten som en formildende omstændighed.

Det skriver flere britiske medier herunder The Sun og DailyMail.

Den 43-årig brite vil blive udvist af Spanien, så snart han har afsonet sin dom.

Anklagemyndigheden fortalte i forelæggelsen af sagen, at den britiske far lod den unge kvinde sove på deres hotelværelse, efter sønnen var faldet i snak med hende ved poolen.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at han "udnyttede den situation, at hans offer havde drukket store mængder alkohol og var i dyb søvn på sovesofaen", da han voldtog hende.

Den unge kvinde vågnede angiveligt op under overgrebet og begyndte at råbe af den 43-årige mand. Men han fortsatte.

Politiet blev alarmeret, da det lykkedes kvinden af flygte fra hotellet.

"Kvinden tog på hospitalet, hvor hun var meget følelsesladet og depressiv", sagde anklageren og tilføjede, at der blev fundet blå mærker på kvinden.

Den 43-årige turist blev anholdt i Palma lufthavn, efter han havde pakket sin kuffert og forsøgte at flyve hjem.

Sponsoreret indhold