Krimi23. april 2025

Turist dræbt på åben gade i danskerparadis

En politijagt er i gang, efter en turist er blevet skuddræbt på åben gade på den spanske solkyst
Danskere valfarter hvert år til den spanske solkyst for at nyde sol og sangria, men nu har en tragedie ramt ferieparadiset.
Danskere valfarter hvert år til den spanske solkyst for at nyde sol og sangria, men nu har en tragedie ramt ferieparadiset.
 Foto: Álex Zea/AP/Ritzau Scanpix

Det er danskernes foretrukne rejsemål, når det kommer til sol og sommer.

Men mandag blev en turist skuddræbt på åben gade i danskerparadiset Costa Del Sol i Spanien.

Ifølge det britiske medie Daily Express er der tale om en 30-årig mand, som er blevet dræbt. Han er britisk statsborger.

Spansk Politi har endnu ikke bekræftet den afdødes identitet. Myndighederne afventer stadig obduktionen af offeret.

Drabet skete omkring klokken 20:15 mandag aften i byen Calahonda, som ligger mellem de kendte feriebyer Marbella og Fuengirola, hvor mange danskere ynder at holde ferie.

Gerningsmanden menes at være flygtet i bil, og derfor er en større politijagt gået i gang.

Der var ikke noget at gøre for ambulancefolkene, der nåede frem til gerningsstedet mandag aften. Turisten var allerede afgået ved døden.

Bilen, som gerningsmanden flygtede i, blev senere fundet udbrændt i nærheden.

Der er ikke blevet oplyst noget om, hvorvidt offeret var en tilfældig turist eller ej.

Det vides heller ikke, hvad motivet bag drabet er.

Sponsoreret indhold