Turist død i dansk ferieparadis

LÆS OGSÅ: Gilli taber i landsretten: Får ikke navneforbud i sag om skattesvindel
En tysk statsborger på cirka 40 år er død i det danske ferieparadis Mallorca efter at have lavet hærværk i gaderne i Arenal i Playa de Palma.
Det skriver Majorca Daily Bulletin.
Vidner beskriver over for mediet, at den tyske turist - som ikke havde noget ID på sig - var synligt ophidset og påvirket af alkohol, da han begyndte at beskadige parkerede køretøjer og brød ind i en varevogn, der var parkeret i området.
Folk i området alarmerede straks politiet, da manden - der var robust og kraftigt bygget - tilsyneladende ikke kunne styres.
En patrulje ankom to minutter senere til stedet, men ifølge det spanske medie døde den tyske turist, kort efter politiet ankom.
Manden fik angiveligt et hjertestop og kollapsede pludselig til jorden, skriver Majorca Daily Bulletin.
Betjente begyndte at udføre hjerte-lunge-redning på manden, mens man ventede på, at en ambulance ankom til stedet.
Men trods indsats fra lægepersonalet på hospitalet stod mandens liv ikke til at blive reddet.
Det spanske politi mistænker, at manden døde hedeslag kombineret med varmen og indtagelse af stoffer.
Men politiet arbejder i skrivende stund på at fastslå dødsårsagen.
Manden bar ikke noget ID, og politiet forsøger at få identificeret den tyske turist.
Turisten døde fredag.