Krimi13. februar 2024

Trippelmorder skød sig selv: Politiet hørte med på alarmopkald

Norsk Politi har tirsdag offentliggjort navnet på den mand, der i sidste måned tog livet af sine to døtre og sit barnebarn
Det var denne mand, der 23. januar tog livet af sine to døtre og ene barnebarn. Norsk Politi har i dag fortalt flere detaljer om den tragiske dag.
Det var denne mand, der 23. januar tog livet af sine to døtre og barnebarn. Norsk Politi har i dag fortalt flere detaljer om den tragiske dag.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Trippeldrabet i Norge: Nyt om dramatisk alarmopkald

Det var tilsyneladende en rolig og afklaret far og bedstefar, der 23. januar tog livet af sig selv efter han skød og dræbte sine to døtre og lille barnebarn.

Norsk Politi har tirsdag eftermiddag holdt pressemøde om den tragiske sag, hvor der er kommet flere uyggelige detaljer frem.

Først og fremmest har de nu offentliggjort identiteten på drabsmanden - det var 65-årige Steinar Korslund, der affyrede de dræbende skud.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Politiet har derudover fortalt mere om det alarmopkald, som den nu afdøde Steinar Korslund foretog lige inden han tog livet af sig selv.

Det skriver norske Dagbladet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-13/victoria-nordli-korslund-24-katrine-nordli-korslund-30-og-emily-nordli-andresen-11-md.jpg
Tirsdag eftermiddag er der nyt om den frygtelige trippeldrabssag fra Norge. Fra venstre ses 24-årige Victoria Nordli Korslund, 30-årige Katrine Nordli Korslund og den 11 måneder gamle baby Emily Nordli Andresen, der var barnebarn til drabsmanden.
 Foto: Norsk Politi

Steinar Korslund ringede nemlig selv til politiet efter han havde dræbt sine to døtre og barnebarn. Ifølge dagens nye informationer varede samtalen mellem drabsmanden og operatøren kun 40 sekunder.

Han fortalte medarbejderen, hvem han var og hvor han boede, inden han oplyste, at han havde dræbt sine døtre og sit barnebarn, og at han ville tage livet af sig selv.

- Derefter stopper den sigtede med at deltage i samtalen, men han ligger ikke på, udtalte politiadvokat Anne Marie Hustad på pressemødet.

Efter 1 minut og 20 sekunder hører operatøren en høj lyd, som politiet mener, er selve skuddet hvor den 65-årige mand tager livet af sig selv.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Opkaldet afsluttes først efter 27 minutter, hvor man til også undervejs kan høre de mange udrykningskøretøjer.

Ifølge politiet var stemmelejet hos Steinar Korslund helt normalt, ligesom han snakkede roligt.

- Vores analyse af opkaldet styrker vores hovedteori om, at Korslund har dræbt ofrene, før han tog livet af sig selv, udtalte politiadvokaten på pressmødet.

Efterforskningen af sagen er fortsat igang, og de afventer endnu svar på obduktionsrapporten og de kriminaltekniske rapporter.

Politiet har dog en formodning om, at de tre drabsofre døde øjeblikkeligt.

Sponsoreret indhold