Krimi28. januar 2021

Treårig legede med lighter: Familie måtte flygte fra brændende hus

Den treårige dreng fik sat ild til en dyne med det farlige legetøj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Torsdag formiddag havde en treårig dreng nord for Møldrup gang i en særdeles farlig leg, der kunne have fået fatale konsekvenser for hele familien.

Det skriver TV Midtvest.

Drengen legede med en lighter og kom til at antænde en dyne, der lå i en barnevogn inde i huset.

Branden bredte sig, og familien måtte flygte ud af huset og slå alarm til brandvæsnet.

Klokken 09.00 rykkede fire brandbiler og syv brandfolk ud til huset, hvor de hurtigt fik slukket branden.

Der skete ingen personskade i forbindelse med branden, men huset har taget skade af røg og sod.

- Det var et uforsætligt uheld, og det var godt, at branden blev opdaget så hurtigt. Vi er glade for, at der ikke skete mere, end der gjorde, siger politikommissær hos politiet i Viborg Per Justesen til TV Midtvest.

Sponsoreret indhold