Krimi6. februar 2024

Treårig fanget i spillemaskine: Måtte hjælpes ud af politiet

Treårige Ethan var kravlet ind i klomaskinen til de mange Hello Kitty bamser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dreng fanget i spillemaskine
 Foto: Queensland Police

De fleste forældre har prøvet at trække deres børn forbi en såkaldt klomaskine, og nægte dem at få penge til at vinde en af bløde bamsedyr.

Men det stoppede ikke en treårig dreng i Australien, da hans far påstod, at de var umuligt at vinde.

Da den lille tumling opdagede bjerget af Hello Kitty bamser inde i spillemaskinen i Capalaba Indkøbningscentret i Brisbane, vidste han præcis, hvad han skulle gøre.

Ethan klatrede ind i maskinen igennem den luge, hvor bamserne normalt kommer ud.

På en videooptagelse, som Queensland Police har delt, kan man se, hvordan politiet hjælper Ethan ud.

Mens betjentene på videoen kan høres diskutere, hvilket materiale maskinen er lavet i, ligner det, at den treårige dreng er i himlem. Han hænger ikke det mindste med mulen, som han sidder der omgivet af de pastelfarvede bamser.

Det lykkedes Ethans forældre at få drengen hen i hjørnet af maskinen og dække sine øjne, før en betjent smadrede glasset ind til Ethan og bamserne.

Han kravler frem til det nylige hul og bliver hjulpet ud af en betjent.

Videoen blev delt på det sociale medie X med teksten "Ethan og politiet: 1. Klomaskine: 0".

"Jeg håber, han tog en af hver bamse", skrev en person til videoen på Facebook.

"Han ville bare have sine penge tilbage", skrev en anden.

Sponsoreret indhold